Intet kompromis!

11. Hvem er ikke gået på kompromis i spørgsmålet om Guds suverænitet, og hvilket eksempel følger de derved?

¹¹ Går Jehovas trofaste tjenere på kompromis i spørgsmålet om Guds suverænitet? Nej, på ingen måde, hvilket også klart fremgår af Bibelens beretning. (Daniel 3:28; 6:25-27; Hebræerne 11:32-38; Åbenbaringen 2:2, 3, 13, 19) Vore dages loyale kristne støtter Jehovas suverænitet og hans rige, uanset hvilken skændsel eller grusom forfølgelse det medfører fra vore dages tyranniske, goliatlignende herskere. Derved følger de i ’Davids søns’, Jesu Kristi, fodspor, han der frimodigt førte åndelig krig for at forsvare Jehovas suverænitet, mens han samtidig forholdt sig strengt neutral i denne verdens stridigheder og politiske anliggender. I en bøn til sin Fader gav Jesus udtryk for at hverken han selv eller hans disciple, de sande kristne, er „en del af verden“. — Mattæus 4:8-10, 17; 21:9; Johannes 6:15; 17:14, 16; 18:36, 37; 1 Peter 2:21.

13. (a) Hvordan gik kristenhedens præsteskab på kompromis under Hitlertysklands undertrykkelse? (b) Hvad siger bogen Mothers in the Fatherland om Jehovas Vidner?

¹³ Et grelt nutidigt eksempel på goliatlignende politiske regimers tyranni finder vi i Hitlers Tyskland. De store trossamfund, både de katolske og de protestantiske, gik sørgeligt nok på kompromis og hyldede nazismen, forgudede Føreren, hilste hans hagekorsflag og velsignede hans tropper når de drog ud for at nedslagte deres trosfæller i nabolandene. Såkaldte kristne inden for alle trosretninger — men ikke Jehovas Vidner — lod sig rive med af denne patriotisme. I bogen Mothers in the Fatherland hedder det: „Jehovas vidner blev sendt i koncentrationslejre, tusind af dem blev henrettet, og tusind andre døde mellem 1933 og 1945. . . . Katolikker og protestanter hørte deres præster tilskynde dem til at samarbejde med Hitler. Hvis de modsatte sig det, gik de imod både kirkens og statens ordrer.“ Både kirken og staten pådrog sig på denne måde stor blodskyld! — Jeremias 2:34.b

14. Hvorfor bliver Jehovas Vidner så ofte forfulgt?

¹⁴ Den dag i dag fortsætter den grusomme undertrykkelse af Jehovas vidner i mange lande, nøjagtig som Jesus forudsagde. Men under alle forhold bliver disse nidkære kristne ved med at forkynde „denne gode nyhed om riget“. (Mattæus 24:9, 13, 14) Det paradoksale ved hele denne situation er at Jehovas vidner i mange lande er kendt som ærlige borgere der fører et rent liv og på eksemplarisk vis værner om lov og orden. (Romerne 13:1-7) Til trods herfor bliver de ofte forfulgt. Hvorfor? Fordi de kun tilbeder Jehova og derfor nægter at bøje sig for nationale symboler. (5 Mosebog 4:23, 24; 5:8-10; 6:13-15) De nægter at gå på kompromis og tilbeder udelukkende deres suveræne Herre, Jehova Gud. (Mattæus 4:8-10; Salme 71:5; 73:28) Da de „ikke er en del af verden“, bevarer de deres kristne neutralitet i verdens krige og politiske anliggender. — Johannes 15:18-21; 16:33.

15, 16. (a) Hvilket forbillede kan kristne i alle aldre følge når de trues af nutidens Goliat? Giv et eksempel. (b) Hvem ønsker kristne forældre at oplære deres børn til at efterligne?

¹⁵ De der i dag vælger at være uangribelige ved at sætte tilbedelsen af Jehova højere end afguderiske handlinger, bliver ofte truet af nutidens Goliat. (Jævnfør Åbenbaringen 13:16, 17.) Men alle Jehovas vidner, unge såvel som gamle, kan følge Davids eksempel ved frygtløst at tage udfordringerne op. I et latinamerikansk land var en seksårig kristen pige fra den spæde barndom blevet godt oplært af sine forældre. (Jævnfør Efeserbrevet 6:4; Andet Timoteusbrev 3:14, 15.) Dette var medvirkende til at hun i skolen var klassens dygtigste elev. Men hendes bibeloplærte samvittighed forbød hende at tage del i visse ceremonier som hun betragtede som afgudsdyrkelse. Da hun forklarede sit standpunkt udbrød læreren at en pige i hendes alder var for lille til at have en samvittighed! Pigen viste at læreren tog fejl ved at aflægge et vidnesbyrd der gjorde stort indtryk på læreren.