11. Hvordan velsigner Jehova forkyndelsen?

¹¹ Forkyndelsen vokser i omfang (2:43–5:42). Jehova føjer daglig nogle til som bliver frelst. Uden for templet møder Peter og Johannes en mand der aldrig har kunnet gå. „I Jesu Kristi, Nazaræerens, navn, gå!“ befaler Peter. Øjeblikkelig begynder manden ’at gå omkring og springe og prise Gud’. Peter opfordrer de forbavsede tilskuere til at ændre sind og vende om, „så der fra Jehova selv kan komme perioder som giver friske kræfter“. Vrede over at Peter og Johannes forkynder om Jesu opstandelse arresterer de religiøse ledere dem, men tallet på de troende stiger til omkring 5000 mænd. — 3:6, 8, 19.

12. (a) Hvad svarer disciplene da de får ordre til at holde op med at forkynde? (b) Hvad bliver Ananias og Safira straffet for?

¹² Den næste dag føres Peter og Johannes til jødernes ledere for at blive forhørt. Peter vidner frimodigt om at der ikke er frelse i nogen anden end Jesus Kristus, og da de får ordre til at holde op med at forkynde svarer både Peter og Johannes: „Døm selv om det er ret i Guds øjne at høre mere efter jer end efter Gud. Men vi for vort vedkommende kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.“ (4:19, 20) De løslades, og alle disciplene fortsætter med at tale Guds ord med frimodighed. På grund af omstændighederne samler de deres materielle ejendele og fordeler dem efter behov. En vis Ananias og hans hustru, Safira, sælger imidlertid en ejendom og stikker i hemmelighed nogle af pengene til side mens de giver det udseende af at de afleverer hele summen. Peter afslører dem, og de falder døde om fordi de har bedraget Gud og den hellige ånd.

13. Hvad bliver apostlene anklaget for, hvad svarer de, og hvad fortsætter de med?

¹³ De rasende religiøse ledere kaster på ny apostlene i fængsel, men denne gang udfrier Jehovas engel dem. Næste dag stilles de atter for Sanhedrinet og anklages for at have ’fyldt Jerusalem med deres lære’. De svarer: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ Skønt de bliver pisket og truet indstiller de ikke forkyndelsen, men ’fortsætter med hver dag, i templet og fra hus til hus, uden ophør at undervise og at forkynde den gode nyhed om Messias, Jesus’. — 5:28, 29, 42.

14. Hvordan lider Stefanus martyrdøden?

¹⁴ Stefanus lider martyrdøden (6:1–8:1a). Stefanus er en af de syv der af den hellige ånd udvælges til at fordele maden ved bordene. Han vidner også med kraft om sandheden, og så nidkær er hans indsats for troen at hans rasende modstandere får ham stillet for Sanhedrinet, anklaget for gudsbespottelse. I sin forsvarstale fortæller Stefanus først om Jehovas langmodighed mod Israel. Derpå erklærer han frygtløst og med styrke: ’Stivnakkede, I modstår altid den hellige ånd, I som modtog loven ved engles formidling, men som ikke har holdt den.’ (7:51-53) Dette er for meget for dem. De stormer ind på ham, driver ham uden for byen og stener ham til døde. Saulus ser bifaldende til.

15. Hvad bliver resultatet af forfølgelsen, og hvilke oplevelser har Filip i forkyndelsen?

¹⁵ Forfølgelse, Saulus’ omvendelse (8:1b–9:30). På grund af den forfølgelse der den dag bryder løs mod menigheden i Jerusalem, spredes alle undtagen apostlene ud over landet. Filip kommer til Samaria, hvor mange tager imod Guds ord. Peter og Johannes sendes dertil fra Jerusalem for at disse troende kan få den hellige ånd „ved apostlenes håndspålæggelse“. (8:18) Derefter leder en engel Filip sydpå til vejen der fører fra Jerusalem til Gaza, hvor han møder en eunuk fra det kongelige hof i Ætiopien. Han sidder i sin vogn og læser en profeti i Esajas’ Bog. Filip forklarer ham profetiens betydning og døber ham.

16. Hvordan går det til at Saulus bliver omvendt?

¹⁶ Imens begiver Saulus, ’der stadig ånder trussel og mord imod Herrens disciple’, sig på vej for at arrestere dem der ’tilhører Vejen’ i Damaskus. Pludselig stråler et lys fra himmelen om ham og han falder blindet til jorden. En stemme fra himmelen siger: „Jeg er Jesus, som du forfølger.“ Efter tre dage i Damaskus kommer en discipel ved navn Ananias ham til hjælp. Saulus får sit syn igen, lader sig døbe og fyldes med den hellige ånd så han bliver en nidkær og dygtig forkynder af den gode nyhed. (9:1, 2, 5) Denne overraskende vending i begivenhederne medfører at forfølgeren nu bliver den forfulgte og må flygte for livet, først fra Damaskus og siden fra Jerusalem.

18. (a) Hvad sker der derpå i Antiochia? (b) Hvilken forfølgelse bryder løs, og lykkes hensigten med den?

¹⁸ Den gode nyhed udbredes hurtigt, og Barnabas og Saulus underviser efterhånden en anselig skare i Antiochia. ’Det er i Antiochia at disciplene ved guddommeligt forsyn for første gang bliver kaldt kristne.’ (11:26) Forfølgelsen bryder atter løs. Herodes Agrippa I lader Jakob, Johannes’ broder, henrette med sværd. Han kaster også Peter i fængsel, men Jehovas engel udfrier Peter endnu en gang. Hvor ydmygende for den onde Herodes! Fordi han ikke giver Gud æren bliver han ædt op af orme og dør. ’Men Jehovas ord har fortsat fremgang og udbredes.’ — 12:24.

19. Hvor langt går Paulus’ første missionsrejse, og hvad udrettes der på den?

¹⁹ Paulus’ første missionsrejse, sammen med Barnabas (13:1–14:28).d Barnabas og „Saulus, som også hedder Paulus,“ bliver af den hellige ånd udtaget og udsendt fra Antiochia. (13:9) På øen Cypern får mange tro, deriblandt prokonsulen Sergius Paulus. I Lilleasien foretager de en rundrejse til mindst seks byer, og overalt er det det samme: Der sker en tydelig adskillelse mellem dem der med glæde tager imod den gode nyhed, og de stivnakkede modstandere der hidser stenkastende pøbelsværme op imod Jehovas sendebud. Efter at Paulus og Barnabas har indsat ældste i de nydannede menigheder vender de tilbage til Antiochia i Syrien.

21. (a) Hvem ledsager Paulus på hans anden missionsrejse? (b) Hvilke begivenheder kendetegner besøget i Makedonien?

²¹ Virksomheden udvides med Paulus’ anden missionsrejse (15:36–18:22).e „Efter nogle dage“ sejler Barnabas og Markus til Cypern, mens Paulus og Silas rejser gennem Syrien og Lilleasien. (15:36) I Lystra slutter den unge mand Timoteus sig til Paulus, og de rejser videre til Troas ved Det Ægæiske Hav. Her ser Paulus i et syn en mand der bedende siger til ham: „Kom over til Makedonien og hjælp os.“ (16:9) Lukas slutter sig til Paulus, og de tager med skib til Filippi, den førende by i Makedonien, hvor Paulus og Silas kastes i fængsel. Dette resulterer i at arrestforvareren får tro og lader sig døbe. Da de løslades skynder de sig videre til Thessalonika, og her hidser de skinsyge jøder en pøbelsværm op imod dem. Om natten sender brødrene derfor Paulus og Silas af sted til Berøa. Her viser jøderne sig at være ædeltsindede, idet de ’tager imod ordet med den største iver og daglig undersøger Skrifterne’ for at få bekræftet det de har lært. (17:11) Paulus efterlader Silas og Timoteus hos denne nye menighed ligesom han har efterladt Lukas i Filippi, og fortsætter sydpå til Athen.

22. Hvad bliver resultatet af Paulus’ ypperlige tale på Areopagus?

²² I denne afgudsdyrkende by spotter de hovmodige epikuræiske og stoiske filosoffer Paulus idet de kalder ham et „snakkehoved“ og „en som forkynder fremmede guddomme“, og de tager ham med sig op på Areopagus eller Marshøjen. Med stor veltalenhed opfordrer Paulus dem til at søge den sande Gud, „himmelens og jordens Herre“, som lover en retfærdig dom ved den som han har oprejst fra de døde. Da han nævner opstandelsen splittes hans tilhørerskare, men nogle får tro. — 17:18, 24.

23. Hvad udrettes der i Korinth?

²³ Derefter bliver Paulus hos Akvila og Priskilla i Korinth og arbejder som teltmager sammen med dem. Modstand mod hans forkyndelse tvinger ham til at rykke ud af synagogen og holde sine møder i huset ved siden af, som bebos af Titius Justus. Synagogeforstanderen Krispus får tro. Efter et atten måneders ophold i Korinth rejser Paulus med Akvila og Priskilla til Efesus, hvor han tager afsked med dem, og fortsætter til Antiochia i Syrien, og hermed er hans anden missionsrejse endt.