² Og vi har grund til glæde. Men vi må passe på at glæden ikke løber af med os. Når vi hører så mange gode nyheder, kan vi fristes til at tro at al modstand mod Rigets budskab er ved at smuldre bort, og at Jehovas folk ligefrem er ved at blive accepteret rundt om i verden. Det kan være farligt at tænke sådan. Jo, vi har vundet nogle sejre vi kan glæde os over, og vi har i nogle lande formået at gøre hindringerne mod vort arbejde lidt mindre — men der er ikke nogen grundlæggende forandring i vort forhold til denne verden! Vi er disciple af Jesus, og som sådanne vil vi aldrig kunne blive „en del af verden“. Vi kan derimod være sikre på at blive „genstand for alle nationernes had“. (Joh. 15:19; Matt. 24:9) Lige så længe denne tingenes ordning består, vil det gælde som hovedregel at ’alle de som ønsker at leve gudhengivent i samfund med Kristus Jesus også vil blive forfulgt’. — 2 Tim. 3:12.

⁶ Hvad kan vi vente os af fremtiden? Det er muligt at Jehovas folk af og til vil opleve et gennembrud, så presset i et eller flere lande letter noget. Men generelt set er der ikke nogen bedring i situationen. Djævelen er så vred som nogen sinde over sit nederlag i 1914. Han ved at hans tid er kort, og hans vrede vil med sikkerhed forstærkes efterhånden som den store trængsel kommer nærmere. Han er helt opslugt af sin krig mod den indsatte konge, Kristus Jesus, og fast besluttet på at kæmpe til den bitre ende. Imidlertid kan han og hans dæmoner kun udøse deres vrede over Jehovas tjenere her på jorden, dem der trofast „holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. — Åb. 12:12, 17.

⁷ Vi må altså være realistiske i vore forventninger angående fremtiden. Der er ingen grund til at tro at Djævelen vil slække på modstanden eller helt give op. Det had mod os som han har indgivet verden, kan flamme op hvor som helst og når som helst. I mange lande har vi kun efter lang og bitter kamp fået en vis frihed til at forkynde. Denne frihed kan være skrøbelig, måske kun opretholdt af en venligsindet myndighedsperson eller en upopulær lov. Fra dag til dag kan der komme dramatiske omvæltninger, samfundsmæssigt kaos og vilkårlige overgreb mod menneskerettighederne.

⁸ Den velstand og frihed vi nyder i visse lande kan ende uden varsel, og vore brødre kan pludselig komme ud for samme overgreb som før i tiden. Vi må ikke lulle os ind i en følelse af falsk tryghed og tro at vore fjender allerede har trukket sig tilbage. Verdens had kommer måske ikke altid til fuldt udtryk, men det er der. Alt i Guds ord viser at modstanden fra denne verden vil forstærkes, ikke svækkes, jo nærmere vi kommer afslutningen. Vi må derfor stadig være på vagt, „forsigtige som slanger og dog uskyldige som duer“. (Matt. 10:16) Vi må gøre os klart at der skal kæmpes „en hård kamp“ lige til det sidste, og at det er den der holder ud der vil overleve. — Jud. 3; Matt. 24:13.

⁹ I den del af verden vi bor i, kan arbejdet måske udføres uden at modstandere lægger iøjnefaldende hindringer i vejen. Det kan få os til at tænke at faren ikke kan være så stor. Men vi må alligevel være vågne og på vagt. Forholdene kan hurtigt ændre sig. Uden varsel kan modstandere gribe fat i en eller anden sag, puste den op og bruge den imod os. Frafaldne er konstant på udkig efter noget de kan anklage os for. Vrede kirkefolk kan føle vort arbejde som en trussel og offentligt fordømme os. Et fredeligt ønske om at bygge en rigssal kan tænde en gnist der bliver til brændende vrede i en hel by. Aviserne vil måske bringe flammende angreb på os. Kendte folk vil måske med vilje stille os i et dårligt lys, så beboerne er fjendtligsindede når vi besøger dem. Selv nogle i vor egen familie kan blive vrede på os og modarbejde os. Vi må altså konstant være på vagt. Vi ved at denne verdens fjendskab er så stærkt som nogen sinde; det kan vise sig når som helst.

¹⁵ Vi kan altså takke Jehova hver gang vi hører meldinger om at vore brødre er blevet reddet fra deres forfølgere eller har fået frihed til at forkynde i lande hvor det ikke var muligt før. Vi fryder os når ændrede forhold giver mulighed for at tusinder af retsindige kan få lov til at høre Rigets budskab. Vi er Jehova taknemmelig når han lader os vinde en sejr i striden med ondsindede modstandere. Og vi ved at han vil velsigne og fremme vor gerning på ethvert område hvor det er nødvendigt for at hans tilbedelseshus kan blive fyldt med herlighed og alle nationernes „kostbare skatte“ kan få adgang. — Hag. 2:7; Es. 2:2-4.

¹⁶ Men samtidig er vi helt på det rene med at vor fjende, Satan, er stærk, og at han lige til det sidste vil lægge alle sine kræfter i sin modstand mod os. Hans angreb kan være åbne og voldsomme, eller de kan være skjulte og underfundige. Nogle steder hvor vi kun har oplevet fredelige forhold, kan der pludselig udbryde forfølgelse. Modstanderne kan være ondskabsfulde og vedholdende i deres uretfærdige forsøg på at undertrykke os. Men når tiden er inde vil alle disse indse at det er Gud de kæmper imod, og han vil fjerne dem. (Apg. 5:38, 39; 2 Thess. 1:6-9) Indtil da er vi, uanset hvad vi må udholde, urokkeligt besluttede på at vi loyalt vil tjene Jehova og forkynde Rigets budskab. Vi er det lykkeligste folk på jorden, for vi ved at ’vi, når vi er godkendt, vil få livets krone’. — Jak. 1:12.