Dømt for deres tro

I 1685 tilbagekaldte Ludvig XIV Nantesediktet, og protestantismen blev forbudt i Frankrig.a Cirka 1500 protestanter blev dømt til galejerne fordi de nægtede at konvertere til katolicismen eller prøvede at flygte ud af landet. Denne måde at straffe ’kættere’ på var ikke ny. Den var allerede blevet afprøvet i 1545 da Kong Frans I på én uge lod 600 valdensereb sende til galejerne. Under Ludvig XIV, der blev betegnet som en ’meget kristen’ konge, antog forfølgelsen helt nye dimensioner.

Hvorfor blev protestanterne sendt til galejerne? En af kongens embedsmænd anførte grunden: „Disse kættere kan kun bringes tilbage [til katolicismen] med magt.“ En historiker tilføjer: „Det var kongens håb at ’galejluften’ ville få de fleste dømte protestanter til at opgive den tro de havde ofret så meget for.“ Men flertallet af dem nægtede at afsværge deres tro for at blive løsladt. Som følge heraf blev de på opfordring af de katolske skibspræster ofte grusomt pryglet for alles øjne. Nogle døde; andre var mærket for livet.

Trods denne grufulde behandling fortalte protestanterne ivrigt andre om deres tro. Og sådan gik det til at nogle, deriblandt mindst én katolsk skibspræst, blev omvendt til protestantismen. De veluddannede protestanter, der blev betragtet som de farligste, blev fjernet fra skibene og kastet i fangehuller for at dø. Det afholdt dog ikke de protestantiske galejslaver fra at hjælpe hinanden; de tilrettelagde ligefrem læseklasser for trosfæller.

De dømte glemte aldrig hvorfor de blev forfulgt. Protestanten Pierre Serres skrev: „Jo mere jeg lider, jo mere elsker jeg den sandhed der er årsag til mine lidelser.“ I mange lande var man forfærdet over at høre om den religiøse forfølgelse i Frankrig. I 1713 lykkedes det dronning Anne af England at presse Frankrig til at løslade en del af de dømte. Nu blev de protestanter man før havde forbudt at forlade landet, ligefrem fordrevet.

Galejerne har efterladt sig dybe spor i franskmændenes bevidsthed. Når en franskmand kommer ud for vanskeligheder, udbryder han ofte: „Quelle galère!“, som direkte oversat betyder: „Sikken galej!“ En stor del af vores viden om livet på galejerne bygger på protestantiske roeres personlige beretninger. Trods grov religiøs diskrimination hjalp og støttede de hinanden. Det var deres håb og deres udholdenhed der hjalp dem til at overleve; at gå på kompromis var for dem helt udelukket.

[Illustration på side 15]

Den franske billedtekst lyder: „Sikre og hæderlige metoder til at bringe kættere tilbage til den katolske tro.“ Billedet er dateret til 1686