Jeg blev eskorteret til Rostrogordo-fængslet i Melilla, hvor jeg skulle stilles for en krigsret.

Inden rettergangen besluttede den spanske kommandant i Marokko at hæren skulle forsøge at banke noget fornuft ind i mig. Så jeg blev krænket, pisket i 20 minutter og sparket indtil jeg faldt om, næsten bevidstløs. Det var dog ikke tilfredsstillende nok for fængselsinspektøren, så han trampede på mit hoved med sin store militærstøvle og stoppede kun fordi jeg begyndte at bløde kraftigt. Efter det blev jeg ført ind på hans kontor, hvor han råbte: “Tro ikke at jeg er færdig med dig! Forbered dig på det her og meget mere hver eneste dag fra nu af!” Så gav han vagterne ordre om at låse mig inde i en underjordisk celle. Cellen var fugtig og mørk, og min fremtid syntes endnu mere dyster.

Jeg husker tydeligt det øjeblik hvor jeg lå på gulvet i min celle, stadig med blod i hele ansigtet. Det eneste jeg havde, var et tyndt tæppe jeg kunne have over mig, og nogle få rotters selskab. Jeg kunne ikke gøre andet end at bede til Jehova om styrke og udholdenhed. Så i den mørke, kolde fangekælder bad jeg igen og igen.b

Dagen efter blev jeg igen gennembanket – denne gang af en korporal. Fængselsinspektøren kiggede på for at sikre sig at det blev gjort ordentligt. Jeg må indrømme at jeg på det tidspunkt begyndte at spekulere over hvor længe endnu jeg mon ville kunne klare den hårde behandling. Da jeg igen var alene i min celle om aftenen, bad jeg indtrængende Jehova om at hjælpe mig.

Den tredje dag blev jeg igen indkaldt til fængselsinspektørens kontor. Jeg frygtede det værste. Så på vej hen til kontoret bad jeg til Jehova. Don Esteban,c der var dommer ved militærdomstolen, ventede på mig. Han var kommet for at indlede min sag ved krigsretten.

Da Don Esteban så forbindingen om mit hoved, spurgte han hvad der var sket. Jeg var nervøs og frygtede at det ville medføre flere slag hvis jeg fortalte ham sandheden, men jeg gjorde det alligevel. Da han hørte min forklaring, sagde han: “Jeg kan ikke forhindre at du bliver stillet for krigsretten. Men jeg kan forsikre dig om at der ikke er nogen herinde der vil slå dig igen.”