og en fjerde, der vil samle sig større rigdom end alle de andre. Og så snart han er blevet stærk ved sin rigdom, vil han opbyde alt imod det græske rige.“ (Daniel 11:2)

Det blev overladt til hans søn og efterfølger, den „fjerde“ konge, Xerxes I. Han var den Ahasverus der tog Ester til ægte. — Ester 1:1; 2:15-17.

6, 7. (a) Hvordan opbød den fjerde konge „alt imod det græske rige“? (b) Hvad blev resultatet af Xerxes’ felttog mod Grækenland?

⁶ Det kan virkelig siges at Xerxes I ’opbød alt imod det græske rige’, det vil sige imod de uafhængige græske stater tilsammen. „Tilskyndet af ærgerrige hofmænd indledte Xerxes et angreb til lands og til vands,“ siger bogen The Medes and Persians — Conquerors and Diplomats af Robert Collins (1974). Den græske historiker Herodot fra det 5. århundrede før vor tidsregning skriver at „af alle de ekspeditioner, jeg kender, er denne langt den største“. Han fortæller at Xerxes’ flådemandskab „ialt [har] beløbet sig til 517.610 mand. For hærens vedkommende var infanteriet på 1.700.000 mand, rytteriet på 80.000. Til disse lægger jeg så araberne, der red på kamel, og libyerne, der var til vogns; dem anslår jeg til 20.000. Lægger man så tallene på flådemandskabet og hæren sammen, får man en samlet sum på 2.317.610.“

⁷ Da målet var intet mindre end en fuldstændig sejr, rykkede Xerxes I med sin enorme hær mod Grækenland i 480 f.v.t. Efter at perserne havde overvundet en græsk styrke som skulle opholde dem ved Thermopylæ, plyndrede de Athen. Men ved Salamis led de et stort nederlag. Endnu en sejr blev vundet af grækerne ved Platææ i 479 f.v.t.