Den første billedtale sætter fokus på den der beder. (Lukas 11:5-8) I beretningen får en mand sent om natten en gæst, men han har ikke noget mad at give ham. Værten føler at det er et presserende anliggende. Selvom det er sent, går han hen til en vens hus for at låne noget brød. Til at begynde med tøver vennen med at stå op fordi hans familie allerede sover. Men den beslutsomme vært bliver dristigt ved med at spørge indtil hans ven endelig står op og giver ham det han behøver.a

Hvad lærer billedtalen os om bøn? Jesus siger at vi skal være vedholdende — blive ved med at bede, søge og banke på. (Lukas 11:9, 10) Hvorfor? Antyder Jesus at når vi beder, så er det som om vi banker på hos en modvillig Gud? Nej, det Jesus mener, er at Gud, i modsætning til den tøvende ven, meget gerne vil efterkomme rette anmodninger fra dem der beder i tro. Vi viser en sådan tro gennem vores vedholdenhed. Ved at bede igen og igen afslører vi at vi virkelig behøver det vi anmoder om, og at vi tror fuldt og fast på at Gud kan efterkomme vores ønske — hvis det er hans vilje. — Markus 11:24; 1 Johannes 5:14.