Jeg kæmpede for at lære det nye sprog, så I kan måske forestille jer hvordan jeg havde det da jeg, inden der var gået to uger, blev udnævnt til at føre tilsyn med menigheden i Callao!

Irene og jeg, to søstre ved navn Frances og Elizabeth Good samt et canadisk ægtepar flyttede til San Borja-distriktet. I løbet af to eller tre år havde vi den store glæde at der blev oprettet endnu en velfungerende menighed.

Da vi tjente i Huancayo, over 3000 meter oppe i det centrale højland, var vi en del af en menighed på 80 forkyndere. Dér blev jeg inddraget i byggeriet af den anden rigssal der skulle opføres i landet. Tre gange måtte vi i retten for at få stadfæstet vore juridiske rettigheder til det grundstykke vi havde købt, og jeg blev udnævnt som juridisk repræsentant for Jehovas Vidner.

Vores sidste distriktstildeling var i Breña, en anden forstad til Lima. Den kærlige og varme menighed på 70 forkyndere voksede hurtigt til over 100, og det førte til at der blev oprettet en ny menighed i Palominia.