Et „usædvanligt“ stævne bliver rosende omtalt
EN RADIOSPEAKER i Lima i Peru stillede sig meget skeptisk over for Jehovas Vidner. Men da han havde overværet et af deres områdestævner, ændrede han fuldstændig mening. Han var faktisk så imponeret at han over for sine lyttere roste Jehovas vidner. Det følgende er et uddrag af det han sagde:
„Det var virkelig et usædvanligt stævne. Der var ikke så meget som et stykke papir på jorden og ingen sælgere. Der var ingen trafikkaos. Fem tusind to hundrede arbejdere var for egen regning taget ud til stadionet med hver sin spand, klud, støveklud, fejebakke, kost og børste samt gummihandsker og rengøringsmidler til at vaske og skrubbe stedet med. Det der trængte til maling, var blevet malet. Men hvem finansierer det? Det gør de selv. Når de får at vide at der er nogle ting som skal udbedres, yder de straks bidrag. Sådan noget er den katolske kirke slet ikke vågen for! Jeg vil gerne ønske Jehovas Vidner og dem der har koordineret dette stævne, til lykke. Af hele mit hjerte vil jeg sige: Måtte Gud hjælpe og velsigne jer.“
I forskellige byer rundt om i verden vil Jehovas Vidner i år afholde områdestævnet „Den livsform Gud lærer os“. Vil du være til stede?
[Tekstcitat/illustration på side 32]
„Der var ikke så meget som et stykke papir på jorden“