Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Bliv på den rette kurs
    Vagttårnet – 1990 | 1. november
    • Det ses af det der skete med apostelen Peter. Efter at have bekendt at Jesus var „Messias, den levende Guds søn“, blev Peter rost: „Lykkelig er du, Simon, Jonas’ søn, for det er ikke kød og blod der har åbenbaret det for dig, men min Fader som er i himlene.“ (Mattæus 16:16, 17) Peter tænkte altså tydeligvis i de rette baner. Men inden for det tidsrum der berettes om i de følgende seks vers, var han blevet alvorligt irettesat af Jesus! Da det gik op for Peter at Jesus skulle „gennemgå mange lidelser . . . og dræbes“, bønfaldt han ham: „Vær god mod dig selv, Herre; det skal afgjort ikke gå dig sådan.“ Men Jesus svarede prompte: „Forsvind om bag mig, Satan! Du er en snublesten for mig, for du tænker ikke Guds tanker, men menneskers.“ — Mattæus 16:21-23.

      Peter betragtede situationen under en kødelig synsvinkel. Han var nødt til at revidere sin opfattelse.

  • Bliv på den rette kurs
    Vagttårnet – 1990 | 1. november
    • Lad os igen tage Peter som eksempel. I datidens jødiske samfund, som Peter var opvokset i, herskede der en negativ stemning over for folk af andre racer. Til udlændingen Kornelius sagde han: „I ved god besked med hvor utilladeligt det er for en jøde at slutte sig til eller nærme sig en mand af en anden afstamning.“ Men efter at have indset at det var Guds vilje at han skulle give denne mand og hans familie del i den kristne tro, sagde Peter: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ — Apostelgerninger 10:28, 34, 35.

      Peter havde foretaget en bemærkelsesværdig ændring af sit syn på andre racer! Men det var åbenbart nødvendigt fortsat at foretage små justeringer, for et par år senere bukkede han under for gruppepres og begyndte at se ned på de hedningekristne. Apostelen Paulus måtte give ham en kraftig irettesættelse for at få ham tilbage på den rette kurs! — Galaterne 2:11-14.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del