I det 12. og 13. århundrede fordømte valdenserne disse udskejelser og påviste med Bibelen i hånd at Peter aldrig havde været i Rom. Århundreder senere fremholdt talsmænd for den protestantiske reformation det samme. I det 18. århundrede betragtede berømte filosoffer traditionen som både historisk og bibelsk ubegrundet. Dygtige forskere, både katolikker og andre, har den dag i dag samme holdning.

Men hvorfor ikke holde sig til kendsgerningerne som er nedfældet i Bibelen, den eneste kilde der giver førstehåndsoplysninger om Peter? Guds ord siger tydeligt at Peter, i lydighed mod de retningslinjer han modtog fra den kristne menigheds styrende råd i Jerusalem, udførte sit arbejde i den østlige del af datidens verden, blandt andet i Babylon. — Galaterne 2:1-9; 1 Peter 5:13; jævnfør Apostelgerninger 8:14.

Da apostelen Paulus omkring år 56 e.v.t. skrev til de kristne i Rom, sendte han hilsener til omkring 30 af menighedens medlemmer uden at nævne Peter. (Romerne 1:1, 7; 16:3-23) Mellem år 60 og 65 e.v.t. skrev Paulus seks breve fra Rom, men Peter omtales ikke — et stærkt omstændighedsbevis for at Peter ikke befandt sig her.a (Jævnfør Andet Timoteusbrev 1:15-17; 4:11.) Paulus’ virke i Rom omtales i slutningen af bogen Apostelgerninger, men heller ikke her nævnes Peter. (Apostelgerninger 28:16, 30, 31) Hvis man frigør sig fra enhver forudfattet mening og foretager en objektiv undersøgelse af de bibelske vidnesbyrd, kan man derfor kun nå frem til den konklusion at Peter ikke forkyndte i Rom.b