• Nidkære vidner for Jehova på fremmarch!
    Vagttårnet – 1990 | 15. maj

    • Peter — et trofast vidne

      Det gudgivne arbejde med at forkynde den gode nyhed kan kun udføres med kraft fra Jehovas hellige ånd. Når Jesu disciple modtager den hellige ånd vil de derfor blive vidner om ham i Jerusalem, Judæa og Samaria, ja, „til jordens fjerneste egne“. På pinsedagen i år 33 bliver de fyldt med hellig ånd. Eftersom klokken kun er ni om morgenen, kan de så afgjort ikke være berusede, sådan som nogle mener. Peter aflægger et magtfuldt vidnesbyrd, og 3000 bliver døbt. Religiøse modstandere forsøger at bringe disse forkyndere af Riget til tavshed, men som svar på sine vidners bøn giver Gud dem styrke til at tale hans ord med frimodighed. Da de igen trues, svarer de: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ Arbejdet fortsætter idet de bliver ved med at forkynde fra hus til hus. — 1:1–5:42.

      Tillid til Jehovas ånd sætter hans vidner i stand til at udholde forfølgelse. Efter at det trofaste vidne Stefanus er blevet stenet til døde, bliver Jesu disciple spredt, hvilket blot bevirker at ordet udbredes endnu mere. Evangelieforkynderen Filip udfører et pionerarbejde i Samaria. Til alles overraskelse bliver den indædte forfølger Saulus fra Tarsus omvendt. Som apostelen Paulus får han forfølgelsens hede at føle i Damaskus, men undslipper jødernes morderiske anslag. Paulus mødes kort med apostlene i Jerusalem, hvorefter han tager videre for at udføre sin forkyndergerning. — 6:1–9:31.

      Jehovas hånd er fortsat med hans vidner. Peter oprejser Dorkas (Tabita) fra de døde. Som svar på et kald forkynder Peter den gode nyhed for Kornelius og dennes familie og venner i Cæsarea. De bliver de første ikkejøder der døbes som Jesu disciple. Hermed ender de „halvfjerds uger“ i år 36. (Daniel 9:24) Kort tid efter henretter Herodes Agrippa I apostelen Jakob og lader Peter arrestere. Men apostelen bliver ved en engels hjælp udfriet fra fængselet, og ’Jehovas ord har fortsat fremgang og udbredes’. — 9:32–12:25.