Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Tænker du på at holde husdyr?
    Vågn op! – 1989 | 8. juni
    • Det er også et ansvar at være hundeejer. Hunde kræver mere motion. De kan ikke nøjes med en „luftetur“ én gang om dagen, for så at blive ladt alene i en mørk kælder, hvor de allerede har tilbragt natten, eller blive bundet i en kort snor. En familie i England havde for eksempel en livlig fårehund, men ingen får! Hunden blev neurotisk og måtte overlades til en landmand.

      Alle der virkelig ønsker sig et kæledyr, bør overveje om de er villige til at bringe de daglige ofre det kræver at have et sundt kæledyr. Kan de tilbyde dyret naturlige omgivelser, og har de mulighed for at pleje det rigtigt og vise det opmærksomhed? Husk desuden på at dyr skal have noget at leve af — og store dyr kan sætte meget til livs! Udgifterne til foder kan gøre et betragteligt indhug i dine midler, hvilket også bør tages i betragtning. Dyr kan også blive syge, og en dyrlægeregnings størrelse kan godt være en slem overraskelse.

      Man må desuden have tanke for hygiejnen. Mange dyr anvender tungen som vaskeklud overalt på kroppen! Dyrene selv kan godt tåle de bakterier der finder vej ind i organismen, men det er ikke sikkert børnene kan. De må derfor have at vide at de ikke skal kysse dyr. Det kan endog være sundhedsfarligt at lade dyr slikke børn i ansigtet og på hænderne, da børnene for eksempel kan få orm af det. Omgående vask med sæbe og vand kan afværge en mulig infektion. Af samme grund bør kæledyr have deres egen madskål, og de bør aldrig have lov at slikke tallerkener som mennesker bruger. Dyr kan desuden bringe lopper og andet utøj ind i huset, hvilket har fået nogle hundeejere til at formene dem adgang til huset indtil de har fået dem befriet for utøjet.

  • Tænker du på at holde husdyr?
    Vågn op! – 1989 | 8. juni
    • Katte og hunde — og dig

      Imidlertid er det heller ikke alle voksne der har gennemtænkt sagen i sin fulde konsekvens når de ønsker sig et nyt „familiemedlem“. De tænker ikke altid på de besværligheder og det ansvar der følger med. Dette kan især have betydning for Jehovas vidner, hvis tilværelse er travlt optaget af den kristne tjeneste, og som ofte er borte fra hjemmet på grund af kristne møder og stævner. Ved sådanne lejligheder opstår problemet med at få dyret passet mens man er væk. Det vil afgjort være malplaceret at forsømme kristne aktiviteter fordi man føler sig for stærkt knyttet til et dyr. — Hebræerne 10:24, 25.

      I dag hvor det ofte er sådan at begge ægtefæller går på arbejde hele dagen, er problemet med ensomme katte og hunde i bylejligheder voksende.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del