Det er også Paulus’ eneste „private“ brev: det henvender sig ikke officielt til en menighed eller en ansvarlig tilsynsmand men til en privatperson, og det handler udelukkende om det særlige problem Paulus ønskede at drøfte med denne kristne broder, den øjensynlig velhavende Filemon, der boede i den frygiske by Kolossæ midt i Lilleasien. — Rom. 11:13.

5. (a) Hvilke hilsener og rosende bemærkninger indledes brevet med? (b) Hvad fortæller Paulus Filemon om hans træl Onesimus?

⁵ Onesimus sendes tilbage til sin herre „som mere end en træl“ (V. 1-25). Paulus sender hjertelige hilsener til Filemon, til Appia, „vor søster“, til Arkippus, „vor medsoldat“, og til menigheden i Filemons hus. Han roser Filemon (hvis navn betyder „kærlig“) for den kærlighed og tro han har til Herren Jesus og de hellige. Det Paulus har hørt om Filemons kærlighed har glædet og trøstet ham meget. Som en ældre mand og som fange udtrykker Paulus sig med stor frimodighed om sit „barn“ Onesimus, som han blev „fader“ til mens han var i lænker. Onesimus (hvis navn betyder „gavnlig“) havde tidligere været unyttig for Filemon, men nu er han blevet nyttig både for Filemon og Paulus. — V. 2, 10.

6. Hvilken behandling anbefaler Paulus at Onesimus får, og med hvilket taktfuldt ræsonnement?

⁶ Apostelen ville gerne beholde Onesimus som tjener i fængselet, men ikke uden Filemons samtykke. Derfor sender han ham tilbage, „ikke længere som en træl, men som mere end en træl, som en elsket broder“. Han beder om at Onesimus må blive venligt modtaget, på samme måde som Paulus selv ville være blevet modtaget. Paulus beder om at det må blive sat på hans regning hvis Onesimus har gjort Filemon uret, for som han skriver til Filemon: ’Du skylder mig endog dig selv.’ (V. 16, 19) Paulus håber snart at blive løsladt og at kunne besøge Filemon, og han slutter med hilsener.