Der holdes flere stævner

Lad os nu se nærmere på de stævner Jehovas folk har afholdt. De er altid præget af stor glæde. Eftersom der kun var få Jehovas Vidner i landet før den anden verdenskrig, var det først efter krigen at der blev holdt store stævner. Men selv i krigsårene forsøgte man at opbygge brødrene gennem stævnerne. Den engelske årbog for 1941 beretter om et stævne der blev holdt i Manila i marts 1940.

Som tidligere nævnt blev Joseph dos Santos fængslet af japanerne. I begyndelsen af 1945 blev han omsider løsladt af de amerikanske styrker. På det tidspunkt var mange af brødrene nye i sandheden, og broder dos Santos viste stor interesse for deres åndelige velfærd. Der blev truffet foranstaltning til at lære dem hvordan man kan undervise andre i Bibelens sandheder ved hjælp af bibelstudier. Det skete blandt andet ved et landsstævne i Lingayen, Pangasinan, sidst i 1945. Det blev overværet af cirka 4000, hvilket vidner om den store interesse der var på det tidspunkt. Stævnet var virkelig en glædelig begivenhed, især fordi krigen nu var slut!

Fra da af blev stævnerne overværet af flere og flere efterhånden som forkyndertallet steg. Omkring 17 år senere var de 4000 blevet til 39.652. Da blev stævnerne ikke længere holdt ét sted, men syv forskellige steder. Efter endnu 15 år (i 1977) blev områdestævnerne overværet af over 100.000. Det år blev der afholdt 20 stævner i hele landet. Otte år senere blev stævnerne overværet af over 200.000, og i 1997 oversteg tilhørerantallet ved områdestævnerne 300.000. I 2002 planlagde man 63 stævner; det største antal nogen sinde. Det kan være vanskeligt og undertiden dyrt at rejse mellem øerne. Når der afholdes stævner mange steder, behøver brødrene ikke at rejse så langt, og det bliver derfor lettere for dem at deltage. Resultatet bliver at flere får gavn af disse åndelige festmåltider.

I den nordlige del af landet sejlede nogle brødre i 1947 ned ad Abrafloden på to tømmerflåder for at komme til et kredsstævne i Vigan, der ligger ved kysten. Ved udmundingen af floden skilte de tømmerflåderne ad og solgte træet for at kunne købe billetter til bussen der skulle køre dem hjem til bjergene efter stævnet. De medbragte nogle store sække ris, brændeknipper og sovemåtter, foruden en større flok børn — og deres varme smil blev bredere og bredere for hver stævnedag der gik. Med ris, brænde, et gammeldags kogeapparat og en sovemåtte fik de dækket alle deres materielle behov.

I 1983 vandrede en gruppe fra Caburan-menigheden i den sydfilippinske provins Davao del Sur i tre dage gennem et bjergområde for at komme til et færgeleje. Derefter sejlede de en hel dag før de nåede frem til stævnebyen. De følte at det opmuntrende samvær med andre ved områdestævnet „Enhed under Guds rige“ havde været både anstrengelserne og udgifterne værd.

I 1989 vandrede en familie med to børn på to og fire år cirka 70 kilometer fra byen El Nido i Palawan for at overvære et kredsstævne. Det tog dem to dage at vandre gennem junglen, hvor der kun er få afmærkede stier. Undervejs måtte de pille igler af kroppen. Det blev ikke bedre af at regnen uafbrudt strømmede ned begge dage. De måtte krydse mange vandløb og floder — for der var ingen broer. Trods disse vanskeligheder nåede familien frem i god behold. De var lykkelige for at være sammen med brødrene ved stævnet!

Stævner der huskes

I hele verden tænker Jehovas tjenere med glæde tilbage på de stævner de har overværet. Brødrene i Filippinerne er ingen undtagelse. Selv om de sætter pris på alle stævnerne, er der nogle der skiller sig ud og gør større indtryk på sind og hjerte. Det kan være internationale stævner, eller måske stævner med missionærer der er på besøg i hjemlandet og fortæller om deres oplevelser.

Som tidligere nævnt virker en hel del filippinske brødre og søstre som missionærer i andre asiatiske lande og på forskellige øer. Ved flere lejligheder har forkynderne i hele verden samlet penge ind for at hjælpe missionærerne til at komme på besøg i deres hjemland og overvære stævner der. Filippinske missionærer har også haft gavn af denne kærlige ordning. I 1983, 1988, 1993 og 1998 fik mange missionærer hjælp til at komme hjem til Filippinerne for at overvære stævnerne sammen med deres familie og venner. Rapporter fra 1988 viser at 54 missionærer der tjente i 12 lande, kom hjem til stævne i Filippinerne. Dengang havde de 54 missionærer været gennemsnitlig 24 år i heltidstjenesten. Alle tilstedeværende glædede sig over at høre dem fortælle oplevelser under programmet.

Andre husker bestemte stævner på grund af noget der skete, og på grund af brødrenes beslutning om at gennemføre programmet trods forskellige vanskeligheder. Lige før områdestævnet „Guds fred“ i 1986 skulle afholdes i Surigao på Mindanao, blev byen ramt af en tyfon med vindstød på op til 150 kilometer i timen. Stadionets tag blev stærkt beskadiget. Al elektricitet i byen blev afbrudt og vendte først tilbage efter stævnet. Vandet måtte man hente 6 kilometer borte. Det forhindrede dog ikke Jehovas Vidner i at samles. Brødrene bjærgede det der var tilbage af podiet, og satte det op i en sportshal ved siden af det egentlige stadion. De lejede en generator der gav strøm til både lamper, højttaleranlæg og køleskab til fællesspisningen. Man havde regnet med at der kom 5000, men tilhørerantallet kom helt op på 9932! Vennerne lod sig ikke gå på af en smule blæst!

De internationale stævner er særlig mindeværdige. Det Styrende Råd arrangerede internationale stævner i Manila i både 1991 og 1993. Stævnedeltagerne gjorde et dybt indtryk på byen. Stævnet var til stor opmuntring for de filippinske brødre og søstre, der for de flestes vedkommende ikke har råd til at rejse ud for at besøge andre lande. (Rom. 1:12) De udenlandske stævnedeltagere var rørte over den varme og venlige gæstfrihed deres filippinske brødre viste dem. Et ægtepar fra USA skrev: „Vi takker især for den hjertelige velkomst I gav os. I tog imod os alle med åbne arme der kærligt omfavnede os!“

I 1993 holdt man stævner på tre stadioner i Manila som blev forbundet telefonisk når nogle fra Det Styrende Råd holdt foredrag. Hvor blev tilhørerne begejstrede da Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter blev udgivet på tagalog! En ung søster siger: „Jeg blev så glad. Jeg havde håbet på at vi en dag ville få Ny Verden-Oversættelsen på tagalog. Hvor var det en overraskelse at få den!“

I 1998 var situationen en anden. For første gang siden 1958 blev Filippinerne indbudt til at sende delegerede til andre lande. Det betød at 107 tog af sted for at overvære et stævne på USA’s vestkyst. I september havde 35 andre den forret at overvære et internationalt stævne i Korea. Disse stævner har i høj grad oplært og forenet Jehovas folk og medvirket til at gøre Jehova til deres fæstning.

[Diagram på side 199]

(Se den trykte publikation)

Oversigt over antallet af stævnedeltagere (1948-99)

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

0

1948 1954 1960 1966 1972 1978 1984 1990 1996 1999

[Illustration på side 199]

Det internationale stævne „Oplært af Gud“ i 1993

[Illustration på side 199]

Dåb ved områdestævnet „Glade lovprisere“ i 1995

[Illustration på side 200]

Filippinske missionærer der kom hjem på besøg for at overvære et stævne

[Illustration på side 202]

„Ny Verden-Oversættelsen af De Kristne Græske Skrifter“ blev udgivet på tagalog ved stævnerne i 1993