Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Bliv ved med at advare om Jehovas usædvanlige værk
    Vagttårnet – 1991 | 1. juni
    • „Jehova vil rejse sig som ved Perazims bjerg, han vil oprøres som i lavningen nær Gibeon.“ — ESAJAS 28:21.

      1, 2. Hvilket usædvanligt værk udførte Jehova for sit folk på Davids tid?

      I DET 11. århundrede udførte Jehova et højst usædvanligt værk til gavn for sit folk. Denne fremmedartede gerning var et forbillede på noget endnu mere usædvanligt som han vil gøre i nær fremtid. Hvori bestod dette værk i fortiden? Kort efter at David var blevet indsat som konge i Jerusalem, gik nabofolket filistrene til angreb på Israel, og dette fik Jehova til at udføre sin fremmedartede gerning. Først begyndte filistrene at tage på strejftog i Refa’imlavningen. David spurgte Jehova hvad han skulle gøre, og fik besked på at gå til angreb. Han fulgte Jehovas anvisning, og ved Ba’al-Perazim tilføjede han den talstærke filisterhær et stort nederlag. Men filistrene ville ikke erkende nederlaget. De vendte tilbage og foretog flere plyndringer i Refa’imlavningen. Igen søgte David vejledning hos Jehova.

      2 Denne gang fik han at vide at han skulle angribe filistrene bagfra med sine tropper. Jehova sagde: „Når du hører lyden af skridt i bakabuskenes toppe, da må du handle beslutsomt, for da er Jehova draget ud foran dig for at slå filistrenes lejr.“ Og sådan gik det. David ventede til Jehova fremkaldte lyden af skridt i bakabuskenes toppe — måske ved hjælp af en kraftig blæst. I samme øjeblik fór David og hans mænd frem fra bagholdet og faldt over de uforberedte filistre, og slog dem stort. De gudebilleder filistrene efterlod på slagmarken blev samlet sammen og tilintetgjort. — 2 Samuel 5:17-25; 1 Krønikebog 14:8-17.

      3. Hvorfor var Jehovas fremmedartede værk af interesse for jøderne på Esajas’ tid, og hvorfor bør det være af interesse for kristenheden i dag?

      3 Dette var en usædvanlig gerning, et fremmedartet værk, som Jehova udførte mod filistrene til gavn for sin salvede konge. Denne bemærkelsesværdige gerning er af særlig interesse fordi profeten Esajas advarede om at Jehova ville gøre noget lige så usædvanligt og drastisk ved de åndelige drankere i Juda. De troløse religiøse ledere på Esajas’ tid burde derfor give agt. Kristenheden burde også mærke sig hans ord, for det der overgik Juda er et forbillede på kristenhedens endelige skæbne.

  • Bliv ved med at advare om Jehovas usædvanlige værk
    Vagttårnet – 1991 | 1. juni
    • Jehovas usædvanlige værk

      6. Hvordan ville Jehova handle med Juda, og hvordan vil han handle med kristenheden?

      6 Efter at Esajas har givet denne malende beskrivelse af det utro Jerusalems ukomfortable situation — der også passer på kristenheden i dag — siger han videre: „For Jehova vil rejse sig som ved Perazims bjerg, han vil oprøres som i lavningen nær Gibeon, så han kan gøre sin gerning — hans gerning er fremmedartet — og udføre sit værk — hans værk er usædvanligt.“ (Esajas 28:21) Ja, Esajas advarede om at Jehova snart ville rejse sig som han gjorde ved Ba’al-Perazim. Men denne gang ville han vende sig imod sit troløse folk som en rivende flodbølge der bryder igennem et hul i en smuldrende dæmning. Jerusalems pagt med døden ville vise sig at være uden værdi. I nær fremtid vil Jehova handle på lignende måde over for kristenheden, som da vil opdage at dens berusende overenskomster med denne verden er uden betydning. Hele dens mægtige organisation vil blive revet i stykker, og dens tilhængere spredt. Dens falske guder vil blive fuldstændig tilintetgjort.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del