• Danmark
    Jehovas Vidners Årbog 1993

    • Med grammofoner

      For at gøre forkyndelsen mere effektiv begyndte man at bruge grammofoner. Plader med broder Rutherfords korte bibelprædikener indtalt på dansk kunne nu afspilles på folks dørtrin. Snart sås forkynderne i distriktet bærende på lette rejsegrammofoner.

      Men selv den lette grammofon kunne være besværlig at have med på cyklen. Søster Rømer fortæller: „Op ad bakkerne måtte vi pænt gå og trække cyklen, og somme tider både op og ned — i alle fald i det distrikt jeg havde dengang, for det var så bakket og havde så stenede veje at fjederen på grammofonen sprang når jeg fór ned ad bakkerne.“ Men brødrene lod sig ikke gå på. De opfandt og konstruerede den ene forunderlige anordning efter den anden til anbringelse af grammofoner på cykler, og takket være disse blev grammofonen til stor nytte. En broder fortæller for eksempel at „af de 135 personer, jeg har haft den store glæde at hjælpe ind i Jehovas verdensomspændende forkynderorganisation, skyldes omkring 40 forkyndere arbejdet med grammofonen“.

      Med større grammofoner fremførte man også foredrag ved såkaldte grammofonmøder. Nogle brødre i Kalundborg anskaffede sig således et forstærkeranlæg, der blev transporteret med en gammel bil som broder Daniel Nielsen (søn af Albertine, der blev døbt i Sejerøbugten i 1902) havde købt. Da bilen af økonomiske grunde måtte sælges, brugte de en lille vogn som kunne sættes bag efter en cykel. „Så drog vi ud på lange ture,“ fortæller broder Nielsen, „ud i landsbyerne, hvor vi forkyndte ved hjælp af grammofonforedragene.“