Vi gjorde på det tidspunkt brug af grammofoner som for fuld styrke offentligt forkyndte budskabet „Religionen er en snare og et svindlerforetagende“. Dengang lagde man særlig vægt på at afsløre kristenhedens hykleri og falske læresætninger.

Den anden grammofon, som var meget tungere, kørte vi rundt i en barnevogn.

Mens vi var i Swansea i Sydwales, afslog myndighederne at fritage min makker, Don Rendell, for militærtjeneste. Han blev fængslet til trods for at han forklarede at hans samvittighed forbød ham at gå i krig mod trosfæller i andre lande. (Esajas 2:2-4; Johannes 13:34, 35) For at opmuntre ham og samtidig aflægge et vidnesbyrd for dem der boede i nærheden af fængselet, stillede jeg den store grammofon op og afspillede bibelske foredrag.

Det brød nogle kvinder i området sig imidlertid ikke om. De lod hatten gå rundt for at samle penge ind så de kunne hyre nogle soldater til at give min medforkynder og mig et lag tæsk. Vi løb væk så hurtigt vi kunne — jeg skulle også skubbe barnevognen som den store grammofon lå i — og løb mod rigssalen for at søge i sikkerhed dér. Men da vi kom derhen, var døren låst. Heldigvis kom politiet i samme øjeblik og reddede os fra at blive slået halvt fordærvede.

Det rygtedes åbenbart hurtigt hvad der var sket. For da jeg nogen tid efter forkyndte ude på landet i nærheden af Swansea, sagde en mand rosende til mig: „Jehovas vidner går virkelig i brechen for kristendommen. Tag nu for eksempel den unge mand i Swansea som modigt forkyndte hvad han troede på, og måtte flygte i sikkerhed.“ Han blev meget overrasket da han fik at vide at jeg var den unge mand han havde hørt om!