• Sverige
    Jehovas Vidners Årbog 1991

    • „Aron 2“ — grammofonen

      En anden form for „Aron“ var rejsegrammofonen, med plader med fem minutters bibelprædikener. Dette nye redskab gjorde gavn i adskillige år.

      I 1937 indtalte broder Eneroth dommer Rutherfords grammofonforedrag på svensk. Da pladerne blev frigivet, var forkynderne begejstrede og dækkede distrikterne som græshoppesværme. I løbet af de første ti måneder blev der spillet 107.077 prædikener for 153.786 tilhørere. Broder Eneroth var selv en af de første der brugte grammofonpladerne. Han kunne ikke lade være med at le da han fortalte: „Da jeg havde spillet en af disse plader for et ægtepar i Stockholm, sagde konen: ’Det er da utroligt som Deres stemme minder om den vi lige har hørt. De må have lyttet til den mange gange.’“

      De første rejsegrammofoner var ret store og tunge. Men snart fik man en lille, sammenklappelig model som kunne være i forkyndertasken. Den var så smart bygget at den var meget mindre end selve grammofonpladen. Når en forkynder spurgte den besøgte om han måtte spille en grammofonplade med et bibelsk foredrag for ham, fik han ofte dette svar: „Jeg har ikke nogen grammofon.“ Til den besøgtes overraskelse trak forkynderen hurtigt den lille grammofon frem, og den besøgte blev nysgerrig og inviterede forkynderen ind. Somme tider spurgte folk endog om grammofonen var til salg. Mange som ellers ikke ville høre, lyttede under disse forhold til budskabet.

      Grammofonen hjalp ofte brødrene til at være mere modige i tjenesten. En broder fortæller: „Jeg kom til en gård hvor man fejrede barnedåb med mange gæster. Jeg spurgte værten om jeg måtte spille en grammofonplade med et bibelsk foredrag. Værten mente at det nok kunne give selskabet nogle religiøse impulser, især fordi præsten var til stede, og han samlede derfor alle gæsterne. De lyttede opmærksomt. Præsten lyttede også, men forsvandt hurtigt bagefter, til alles overraskelse. Gæsterne stillede mange spørgsmål og flere af dem modtog læsestof.“

      „Aron 3“ — højttaleranlæg

      Afdelingskontoret sørgede for særlige højttaleranlæg som bestod af en grammofon forbundet med højttalere. Dette udstyr kunne transporteres på en cykelanhænger. En grammofonprædiken kunne således høres af beboerne i et helt boligkompleks. Man indledte med noget musik for at påkalde sig folks opmærksomhed og få dem til at åbne døre og vinduer og høre efter. Når foredraget var forbi, gik brødrene fra dør til dør for at besvare spørgsmål og tilbyde læsestof.

      En nidkær broder ville have sine naboer til at høre en prædiken mens de gravede kartofler op i marken. Han anbragte en højttaler højt oppe i et fyrretræ og satte grammofonen i gang. Da luften fyldtes med den kraftige, velartikulerede stemme, holdt folk op med at arbejde og lyttede med åben mund, mens de spejdede mod himmelen, idet de troede at budskabet kom derfra!

      Hen imod slutningen af 1940’erne holdt man op med at bruge grammofonerne. Fra 1938 til 1943 var omkring 1200 grammofoner i brug og halvanden million mennesker nåede at lytte til disse prædikener på grammofonplader.