Det er stadig tidligt om morgenen da Jesus føres til Pontius Pilatus’ residens. Men jøderne der fører ham derhen, vil ikke selv gå ind. De mener at en sådan kontakt med ikkejøder vil gøre dem urene. Det ville betyde at de ikke kunne spise måltidet den 15. nisan, den første dag i de usyrnede brøds fest, der anses for at være en del af påsken.

Pilatus kommer ud og spørger dem: “Hvad anklager I dette menneske for?” De svarer: “Hvis denne mand ikke var en forbryder, ville vi ikke have overgivet ham til dig.” Pilatus føler måske at de prøver at presse ham, så han siger: “Tag I ham og døm ham efter jeres lov.” Jødernes svar afslører deres morderiske planer: “Vi har ikke ret til at dræbe nogen.” – Johannes 18:29-31.

Hvis de dræber Jesus under påskehøjtiden, vil det sikkert føre til optøjer. Men hvis de kan få romerne til at henrette Jesus som følge af en politisk anklage, hvilket romerne har bemyndigelse til at gøre, vil disse jøder kunne fralægge sig ethvert ansvar over for folket.

De religiøse ledere fortæller ikke Pilatus at de har dømt Jesus for blasfemi. Nu opdigter de andre anklager: “Denne mand [1] tilskynder vores nation til oprør, [2] forbyder at man betaler skat til kejseren, og [3] siger at han selv er Kristus, en konge.” – Lukas 23:2.

Som repræsentant for Rom er Pilatus med rette bekymret over anklagen om at Jesus hævder at være konge. Så Pilatus går igen ind i sit palads, kalder Jesus til sig og spørger: “Er du jødernes konge?” Med andre ord: ‘Har du brudt rigets lov ved at erklære at du er konge i opposition til kejseren?’ Måske for at finde ud af hvor meget Pilatus allerede ved om ham, spørger Jesus: “Spørger du fordi det er noget du selv har tænkt over, eller har andre fortalt dig om mig?” – Johannes 18:33, 34.

Pilatus giver udtryk for at han ikke kender så meget til Jesus. Han siger: “Er jeg måske jøde?” Men han vil gerne vide mere og tilføjer derfor: “Dit eget folk og de øverste præster har overgivet dig til mig. Hvad har du gjort?” – Johannes 18:35.

Jesus forsøger ikke at knibe uden om det centrale emne – om han er konge. Hans svar er sikkert en stor overraskelse for statholderen Pilatus.

Jesus forsøger ikke at skjule for Pilatus at han er en konge, men hans rige udgør ikke nogen trussel mod Rom. “Mit rige er ikke en del af denne verden,” siger Jesus. “Hvis mit rige var en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.” (Johannes 18:36) Ja, Jesus er konge i et rige, men ikke et jordisk rige.

Pilatus lader det ikke blive ved det. Han spørger: “Du er altså en konge?” Jesus viser Pilatus at han er nået frem til den rigtige konklusion, ved at sige: “Du siger selv at jeg er en konge. Jeg er blevet født og er kommet til verden for at vidne om sandheden. Enhver der er på sandhedens side, lytter til det jeg siger.” – Johannes 18:37.

Tidligere har Jesus sagt til Thomas: “Jeg er vejen og sandheden og livet.” Nu får også Pilatus at vide at formålet med at Jesus er kommet til jorden, er at han skal vidne om “sandheden”, det vil sige sandheden om hans rige. Jesus er fast besluttet på at være trofast mod denne sandhed, selv hvis det koster ham livet. Pilatus spørger: “Hvad er sandhed?” Men han venter ikke på at få en yderligere forklaring. Han synes han har hørt nok til at afsige sin dom over Jesus. – Johannes 14:6; 18:38.

Pilatus går tilbage til folkeskaren, der venter uden for paladset. Jesus står åbenbart ved siden af ham da han siger til de øverste præster og dem der er sammen med dem: “Jeg kan ikke se at denne mand er skyldig i noget.” Den beslutning gør dem vrede, og de bliver ved med at påstå: “Han ophidser folket ved at undervise i hele Judæa, ja, helt fra Galilæa og hertil.” – Lukas 23:4, 5.

Jødernes blinde fanatisme må forbløffe Pilatus. Mens de øverste præster og de ældste bliver ved med at råbe, spørger han Jesus: “Hører du ikke alt det de anklager dig for?” (Matthæus 27:13) Jesus forholder sig tavs. Pilatus er overrasket over at han kan være så rolig trods de alvorlige beskyldninger.

Pilatus hæfter sig ved jødernes udtalelse om at Jesus har undervist “helt fra Galilæa”. Efter at have spurgt ind til det finder han ud af at Jesus faktisk er galilæer. Han øjner nu en mulighed for at slippe for at dømme Jesus. Herodes Antipas (søn af Herodes den Store) er hersker i Galilæa og befinder sig i Jerusalem under påsken. Så Pilatus sender Jesus til Herodes.

Da Jesus er kommet tilbage, kalder Pilatus de øverste præster, jødernes ledere og folket sammen og siger: “Jeg [har] forhørt ham foran jer, og jeg kan ikke se at denne mand er skyldig i noget af det I anklager ham for. Det kunne Herodes heller ikke, for han sendte ham tilbage til os. Han har ikke gjort noget der kræver dødsstraf. Jeg vil derfor piske ham og løslade ham.” – Lukas 23:14-16.

Pilatus vil meget gerne lade Jesus gå, for han er klar over at præsterne har udleveret ham fordi de er misundelige. Han får nu endnu en god grund til at løslade Jesus; mens han sidder på dommersædet, sender hans hustru ham følgende besked: “Hav ikke noget med denne retfærdige mand at gøre, for jeg har haft det forfærdeligt i dag på grund af en drøm [åbenbart fra Gud] jeg har haft om ham.” – Matthæus 27:19.

Hvordan kan Pilatus gøre det rigtige og få denne uskyldige mand løsladt?

Pilatus har sagt til folkemængden der vil have Jesus dræbt: “Jeg kan ikke se at denne mand er skyldig i noget af det I anklager ham for. Det kunne Herodes heller ikke.” (Lukas 23:14, 15) I et forsøg på at skåne Jesus forsøger Pilatus sig nu med en anden fremgangsmåde. Han siger: “Jeg [plejer] at løslade en fange hver påske. Vil I have at jeg løslader jødernes konge?” – Johannes 18:39.

Pilatus kender til en fange ved navn Barabbas, der er kendt som en røver, oprører og morder. Så han spørger: “Hvem vil I have at jeg løslader – Barabbas eller Jesus, den såkaldte Kristus?” Folket, som er blevet ophidset af de øverste præster, kræver at få Barabbas løsladt, ikke Jesus. Pilatus spørger en gang til: “Hvem af de to vil I have at jeg løslader?” “Barabbas,” råber folkemængden. – Matthæus 27:17, 21.

Forfærdet spørger Pilatus dem: “Hvad skal jeg så gøre med Jesus, den såkaldte Kristus?” De råber: “Pælfæst ham!” (Matthæus 27:22) Samvittighedsløst kræver de at en uskyldig mand skal dræbes. Pilatus spørger indtrængende: “Hvorfor? Hvad forkert har denne mand gjort? Jeg kan ikke se at han har gjort noget der kræver dødsstraf. Jeg vil derfor piske ham og løslade ham.” – Lukas 23:22.

Trods Pilatus’ gentagne forsøg råber den vrede folkeskare i kor: “Pælfæst ham!” (Matthæus 27:23) De religiøse ledere har skabt så voldsomt et raseri hos folk at de vil se blod! Og det er ikke blodet af en eller anden kriminel, en morder. Det er blodet af en uskyldig mand der fem dage tidligere blev modtaget i Jerusalem som konge. Hvis Jesus’ disciple er til stede, holder de sig tavst i baggrunden.

Pilatus kan se at hans bestræbelser ikke nytter noget som helst. Der er ved at opstå tumult, så han tager noget vand og vasker sine hænder for øjnene af folkemængden. Han siger til dem: “Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det må blive jeres ansvar.” Selv det får ikke folk til at ændre holdning. De siger: “Lad hans blod komme over os og over vores børn.” – Matthæus 27:24, 25.

Statholderen vil hellere stille folkemængden tilfreds end at gøre det han ved er rigtigt. Han lader pøblen få sin vilje og løslader Barabbas. Jesus bliver nu klædt af og pisket.

Efter denne brutale behandling fører soldaterne Jesus ind i statholderens palads. Hele hærafdelingen samles, og de genoptager mishandlingen af ham. De fletter en krone af tornede grene og presser den ned over hans hoved. Soldaterne giver også Jesus en kæp i højre hånd, giver ham en kongelig kappe på og siger hånende: “Vær hilset, jødernes konge!” (Matthæus 27:28, 29) De spytter på ham og bliver ved med at slå ham i ansigtet. De tager kæppen fra ham og slår ham i hovedet med den så tornene på den ydmygende “krone” trænger dybere ned i hans hovedbund.

Jesus’ påfaldende værdighed og styrke under alt dette imponerer Pilatus så meget at han gør endnu et forsøg på at blive fri for ansvaret for Jesus’ henrettelse. Han siger: “Jeg fører ham ud til jer så I kan vide at jeg ikke mener at han er skyldig i noget.” Tror Pilatus mon at folkemængden vil ændre holdning hvis de ser Jesus helt forslået og blødende? Da Jesus står foran den nådesløse pøbel, erklærer Pilatus: “Se! Mennesket!” – Johannes 19:4, 5.

Selvom Jesus er medtaget og såret, viser han en stille værdighed og ro som Pilatus lægger mærke til og beundrer, for hans ord afspejler tilsyneladende både respekt og medlidenhed.

Selvom Jesus er blevet voldsomt mishandlet og latterliggjort, får Pilatus’ bestræbelser for at få ham løsladt ikke de øverste præster og deres medskyldige til at ændre mening. De vil ikke lade noget som helst komme i vejen for at Jesus bliver dræbt. “Pælfæst ham! Pælfæst ham!” bliver de ved med at råbe. Pilatus svarer: “Tag I ham og pælfæst ham, for jeg kan ikke se at han er skyldig i noget.” – Johannes 19:6.

Jødernes politiske anklager overbeviser ikke Pilatus om at Jesus fortjener at dø, så de forsøger sig nu med en religiøs anklage. De vender tilbage til anklagen om blasfemi, som blev rejst under Jesus’ retssag i Sanhedrinet. “Vi har en lov,” siger de, “og ifølge den lov skal han dø, for han har gjort sig selv til Guds søn.” (Johannes 19:7) Den anklage har Pilatus ikke hørt før.

Han går igen ind i sit palads og forsøger at finde en udvej så han kan løslade denne mand der har udholdt en så barsk behandling, og som hans egen hustru har haft en drøm om. (Matthæus 27:19) Hvad med den nye anklage jøderne kommer med – at fangen skulle være “Guds søn”? Pilatus ved at Jesus er fra Galilæa. (Lukas 23:5-7) Alligevel spørger han ham: “Hvor er du fra?” (Johannes 19:9) Spekulerer Pilatus mon på om Jesus har levet før, og om han er en gud?

Pilatus har hørt fra Jesus’ egen mund at han er en konge, men at hans rige ikke er en del af denne verden. Jesus ser ingen grund til at uddybe det han tidligere har sagt, så han forholder sig tavs. Det sårer Pilatus’ stolthed at han ikke får noget svar fra Jesus. “Nægter du at tale til mig?” siger han fortørnet. “Ved du ikke at jeg har myndighed til at løslade dig, og at jeg har myndighed til at henrette dig?” – Johannes 19:10.

Jesus siger ligeud: “Du ville slet ikke have nogen myndighed over mig hvis ikke du havde fået den ovenfra. Derfor har den der har overgivet mig til dig, større synd.” (Johannes 19:11) Jesus har sandsynligvis ikke kun én bestemt person i tanke. Nej, han mener snarere at både Kajfas og hans medskyldige og Judas Iskariot har mere skyld end Pilatus.

Det Jesus siger, og den måde han håndterer situationen på, gør stærkt indtryk på Pilatus, der bliver mere og mere bange for at Jesus er en eller anden gud. Han forsøger derfor igen at løslade ham. Men jøderne nævner nu noget andet som Pilatus må frygte. De siger truende: “Hvis du løslader denne mand, er du ikke kejserens ven. Enhver der gør sig selv til konge, sætter sig op imod kejseren.” – Johannes 19:12.

Statholderen tager nu Jesus med udenfor en gang til, sætter sig på dommersædet og siger så til folket: “Se! Jeres konge!” Men jøderne er ikke til at rokke. “Væk med ham! Væk med ham! Pælfæst ham!” råber de højt. Pilatus spørger indtrængende: “Skal jeg pælfæste jeres konge?” Jøderne har længe været meget utilfredse med romernes herredømme, men trods det påstår de øverste præster: “Vi har ingen anden konge end kejseren.” – Johannes 19:14, 15.

Fejt giver Pilatus efter for jødernes ubarmhjertige krav og overgiver Jesus til at blive henrettet. Soldaterne tager den kongelige klædning af Jesus og giver ham hans egne yderklæder på. Da han bliver ført afsted, må han selv bære sin torturpæl.