Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Fra Pilatus til Herodes og tilbage igen
    Vagttårnet – 1990 | 15. december
    • Fra Pilatus til Herodes og tilbage igen

      DA JØDERNE beskylder Jesus for at sige at han er en konge, går Pilatus igen ind i landshøvdingens palads for at forhøre ham. Jesus forsøger ikke at skjule at han er en konge, men forklarer at hans rige ikke udgør en trussel mod Rom.

      „Mit rige er ikke en del af denne verden,“ fortæller Jesus Pilatus. „Hvis mit rige havde været en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.“ Jesus giver således tre gange udtryk for at han har et rige, men at det ikke er et jordisk rige.

      Pilatus går tættere på: „Altså er du en konge, ikke sandt?“ Han ønsker at vide om Jesus er en konge skønt hans rige ikke er en del af denne verden.

      Jesus lader Pilatus forstå at han har draget den rette konklusion idet han svarer: „Du siger selv at jeg er en konge. Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver der er på sandhedens side hører min røst.“

      Ja, mens Jesus befinder sig på jorden er hans liv udelukkende koncentreret om at „vidne om sandheden“, især sandheden om hans rige. Jesus vil forblive trofast mod denne sandhed, om det så skal koste ham livet. „Hvad er sandhed?“, spørger Pilatus uden dog at vente på svaret. Han har hørt nok til at kunne afsige sin dom.

      Pilatus går igen ud til folkemængden, der venter uden for paladset. Sandsynligvis med Jesus ved sin side siger han til de øverste præster og dem der er sammen med dem: „Jeg finder ingen skyld hos dette menneske.“

      Folkeskarerne er vrede over denne afgørelse og hævder hårdnakket: „Han ophidser folket ved at undervise i hele Judæa, ja fra Galilæa, hvor han begyndte, og hertil.“

      Jødernes blinde fanatisme må have overrasket Pilatus. Da de øverste præster og de ældste bliver ved med at råbe, vender Pilatus sig derfor mod Jesus og spørger ham: „Hører du ikke hvor mange ting de fremfører som vidnesbyrd imod dig?“ Men Jesus forsøger ikke at forsvare sig. Den ro hans ansigt afspejler til trods for de alvorlige beskyldninger, får Pilatus til at undre sig.

      Da Pilatus finder ud af at Jesus er fra Galilæa, øjner han en mulighed for at slippe for ansvaret. Herskeren over Galilæa, Herodes Antipas (søn af Herodes den Store), er i Jerusalem på grund af påsken, så Pilatus sender Jesus til ham.

  • Fra Pilatus til Herodes og tilbage igen
    Vagttårnet – 1990 | 15. december
    • Pilatus går igen ud til folkemængden, der venter uden for paladset. Sandsynligvis med Jesus ved sin side siger han til de øverste præster og dem der er sammen med dem: „Jeg finder ingen skyld hos dette menneske.“

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del