Da Pilatus ser at han ingen vegne kommer med sine appeller, men at der er ved at blive optøjer, tager han vand og vasker sine hænder i folkemængdens påsyn, og siger: „Jeg er uskyldig i dennes blod. Det bliver jeres sag.“ Folket svarer: „Hans blod komme over os og over vore børn.“

Da Pilatus er mere interesseret i at stille folkemængden tilfreds end i at gøre det der er rigtigt, bøjer han sig for folkets krav og frigiver Barabbas. Derefter lader han Jesus klæde af og piske.

jøderne affejer ham, og nu vender de snedigt tilbage til deres politiske anklage: „Hvis du frigiver denne mand, er du ikke kejserens ven. Enhver som gør sig selv til konge, taler imod kejseren.“

På trods af denne slet skjulte trussel tager Pilatus igen Jesus med udenfor og appellerer: „Se! Jeres konge!“

„Væk med ham! Væk med ham! Pælfæst ham!“

„Skal jeg pælfæste jeres konge?“ spørger Pilatus desperat.

Jøderne har sukket og klaget under romernes herredømme, ja, de foragter romerne. Men nu hykler de øverste præster: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“

Af frygt for sin politiske stilling og sit ry giver Pilatus da endelig efter for jødernes ubønhørlige krav. Han overgiver Jesus.