Lad os skinne som lysspredere i verden
I EN verden der er fordærvet af svindel og perversitet må sande kristne jorden over være lyskilder. De må være lysspredere i en mørk verden. (Filipperne 2:15) Mange tusinde er villige til at skinne som pionerer eller heltidsforkyndere. Flere har brugt adskillige år i denne tjeneste og er blevet belønnet ved at se alle slags mennesker gøre forandringer i deres liv for at blive Jesu Kristi sande disciple. — Mattæus 28:19.
For at opmuntre disse pionerer til at fortsætte i denne hellige tjeneste og til at forbedre deres evner til at undervise, har Jehovas Vidner organiseret en skole for pionerer. Det er et tidages kursus baseret på Bibelen og tilrettelagt sådan at det hjælper pionererne til: (1) at vandre med Jehova som Jesu Kristi efterfølgere, (2) at lade sig fylde med kærlighed til brodersamfundet og (3) at skinne som lysspredere i verden.
Pionerskole i Den Centralafrikanske Republik
I august 1991 var 48 elever og to lærere samlet i Bangui, hovedstaden i Den Centralafrikanske Republik. Her fik eleverne undervisning og praktiske forslag til deres arbejde. Hvad særligt var der ved klassen i Bangui?
Først og fremmest at 21 af eleverne stadig gik i den offentlige skole. Samtidig med deres skolegang havde de kunnet afse tid til pionertjenesten. De brugte de måneder de havde ferie, weekenderne og deres frieftermiddage til at forkynde og undervise.
Disse unge mennesker havde indset vigtigheden af at tjene deres Skaber nu. (Prædikeren 12:1; jævnfør Første Korintherbrev 7:29.) Det var også bemærkelsesværdigt at tolv af dem havde ikketroende forældre og var alene i sandheden. To drenge der var kødelige brødre var af deres fader blevet tvunget til at forlade hjemmet på grund af deres tro. Et ungt ægtepar i menigheden havde åbnet sit hjem for disse to drenge.
Med Michée og Sulamithe Kaleb var det anderledes. De var begge skolesøgende pionerer, og deres forældre var Jehovas vidner. De oplevede at komme i samme klasse som deres fader.
Menighederne i Bangui deltog også i skolen, blot på en anden måde. De sørgede for de materielle fornødenheder, som for eksempel maden. Ud over at komme med kyllinger, sukker, ris og maniok bidrog de med penge.
De nærliggende menigheder organiserede køkkenhold til at lave enkle men velsmagende retter. Den Centralafrikanske Republik er berømt for sin ngunza, en ret alle værdsætter. Hvad skal der til for at lave ngunza? Maniokblade, palmeolie, løg, masser af hvidløg, rigeligt med jordnøddesmør — og tålmodighed til at lade det koge færdigt. Hvert hold havde sin egen specielle måde at tilberede retten på. Det var en stor succes; ingen kunne sige nej.
Uden for Bangui blev der afholdt to andre klasser, én i Bouar og én i Bambari, og det bragte det samlede antal elever op på 68. I løbet af de to sidste år har Den Centralafrikanske Republik oplevet en vækst i antallet af pionerer. I januar 1992 var der 149 pionerer, 17 specialpionerer og 78 hjælpepionerer. Det har medført en øget aktivitet i hele landet med nye højdepunkter i antallet af forkyndere, timer, genbesøg og bibelstudier. Når der er flere arbejdere, øges høsten. — Esajas 60:21, 22; Mattæus 9:37, 38.
Vi takker Jehova Gud for disse foranstaltninger og for at hans jordiske organisation arrangerer en sådan undervisning. Den hjælper både elever og lærere til at skinne som lysspredere i denne mørke verden.
[Illustration på side 24]
Enogtyve pionerskoleelever der stadig går i den offentlige skole
[Illustration på side 25]
Disse to drenge måtte forlade deres hjem på grund af sandheden