-
Balsam, balsam fra GileadIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
BALSAM, BALSAM FRA GILEAD
Vellugtende væsker bestående af harpikser og olier som afsondres af forskellige træer og buske. Der er balsamgivende træer blandt granerne, poplerne og andre træfamilier.
-
-
Balsam, balsam fra GileadIndsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
-
-
Man ved ikke i dag nøjagtig hvilke planter det er der betegnes med de hebraiske ord boʹsæm og tsårīʹ. Navnet ’balsam fra Gilead’ er blevet knyttet til et buskagtigt stedsegrønt træ der kaldes Commiphora opobalsamum (el. Commiphora gileadensis). Man udvinder dets grønliggule olieagtige harpiks ved at gøre indsnit i stammen og grenene, og senere indsamler man de små harpiksklumper der dannes. Dette træ findes hovedsagelig i Sydarabien, men den jødiske historiker Josefus skriver at det på Salomons tid blev dyrket i egnen omkring Jeriko, og den græske geograf Strabon nævner at træet i romertiden også voksede ved Galilæas Sø.
Nogle mener at tsårīʹ kan sigte til mastikstræet (Pistacia lentiscus), der afsondrer en bleggul vellugtende harpiks som kaldes mastiks. Af barken, bladene og bærrene udvindes desuden en olie som anvendes til medicinske formål. Træet er almindeligt i Palæstina, og dets arabiske navn er meget lig det hebraiske tsårīʹ.
-