• Pas på! — Dræberplanter!
    Vågn op! – 2004 | 8. maj

    • Fælder og faldlemme

      Den kødædende plante der er bedst kendt, er sikkert fluefangeren. Den bliver omkring 30 centimeter høj og findes i tørvemoser i North og South Carolina i USA. På kanten af dens skinnende, farvestrålende blade sidder der nogle kirtler som producerer nektar — en næsten uimodståelig fristelse for insekter! Deri ligger faren, for i midten af hver bladhalvdel er der tre udløserhår. Når et uforsigtigt insekt rører ved dem, klapper bladet sig sammen. Ligesom kæberne i en stålfælde klapper sammen, klapper tænderne på bladranden sammen for at hindre byttet i at slippe væk.

      Hvis fælden klapper sammen om noget der er kommet med vinden — for eksempel en tør, lille kvist — vil planten give slip på det i løbet af et par dage. Men når bladets sanseorganer mærker tilstedeværelsen af kvælstofholdige stoffer, frigives enzymer der opløser det tilfangetagne insekt så planten kan optage næringsstofferne. Denne proces tager mellem 10 og 35 dage, afhængig af byttedyrets størrelse.

      Det er interessant at fælden ikke klapper hvis kun ét udløserhår berøres, for eksempel af en regndråbe. Planten reagerer kun hvis to eller flere udløserhår berøres, selv hvis der skulle gå op til 20 sekunder imellem hver berøring. Hvor hurtigt fælden klapper, afhænger af temperatur og sollys. Under visse forhold sker det på en tredivtedel sekund.