Navnlig plasma, der udgør op mod halvdelen af blodets samlede volumen, er et indbringende produkt. Plasma indeholder ikke nogen af blodets cellebestanddele — røde blodlegemer, hvide blodlegemer eller blodplader — og kan derfor frysetørres og gemmes. Desuden må en bloddonor kun afgive fuldblod fem gange om året, men plasma op til to gange om ugen, ved plasmaferese. Ved denne metode aftappes fuldblod, hvorefter plasmaet udskilles og cellebestanddelene gives tilbage til donoren.

I De Forenede Stater tillader man stadig at donorer får betaling for at afgive plasma. Desuden tillader man i dette land at donorer afgiver omkring fire gange så meget plasma om året som Verdenssundhedsorganisationen anbefaler! De Forenede Stater tapper mere end 60 procent af den samlede mængde plasma i verden.

Under alle omstændigheder stammer det fra fattige der gerne vil forøge deres indtægt ved at afgive plasma.“ Nogle af disse fattige sælger så meget af deres blod at de dør af blodmangel.

Mange kommercielle plasma-tappecentraler er strategisk placerede i kvarterer hvor der bor folk med lave indkomster eller langs grænser til fattige lande. De tiltrækker de forarmede og subsistensløse, der er mere end villige til at give plasma for penge og har flere grunde til at afgive mere end de burde eller til at fortie en eller anden sygdom de lider af. En sådan handel med plasma har udviklet sig i 25 lande rundt om på jorden. Så snart den bliver stoppet i ét land, blomstrer den op i et andet. Bestikkelse af embedsmænd og smugleri er ikke usædvanligt i denne sammenhæng.