Navnlig plasma, der udgør op mod halvdelen af blodets samlede volumen, er et indbringende produkt. Plasma indeholder ikke nogen af blodets cellebestanddele — røde blodlegemer, hvide blodlegemer eller blodplader — og kan derfor frysetørres og gemmes. Desuden må en bloddonor kun afgive fuldblod fem gange om året, men plasma op til to gange om ugen, ved plasmaferese. Ved denne metode aftappes fuldblod, hvorefter plasmaet udskilles og cellebestanddelene gives tilbage til donoren.

I De Forenede Stater tillader man stadig at donorer får betaling for at afgive plasma. Desuden tillader man i dette land at donorer afgiver omkring fire gange så meget plasma om året som Verdenssundhedsorganisationen anbefaler! De Forenede Stater tapper mere end 60 procent af den samlede mængde plasma i verden. Alt dette plasma er i sig selv mere end 2,7 milliarder kroner værd. Men det indbringer langt mere fordi også plasma kan adskilles i forskellige bestanddele. På verdensplan danner blodplasma grundlag for en industri med en omsætning på mere end 12.000.000.000 kroner om året!

Ifølge avisen Mainichi Shimbun bruger Japan omkring en tredjedel af det plasma der produceres i verden. Dette land får 96 procent af sit forbrug dækket ved import, hovedsagelig fra De Forenede Stater. Kritiske røster i Japan har betegnet landet som „hele verdens vampyr“. Og det japanske sundhedsministerium, som har forsøgt at dæmpe denne virksomhed, har udtalt at det er urimeligt at tjene penge på blod. Ministeriet har anklagende udtalt at medicinalfirmaer i Japan tjener hvad der svarer til omkring 1.200.000.000 kroner om året på blot et enkelt plasmaprodukt, albumin.

I Vesttyskland er forbruget af blodprodukter større end i alle de andre europæiske lande tilsammen, og større pr. indbygger end i noget andet land i verden. Bogen Zum Beispiel Blut (For eksempel blod) siger om det vesttyske forbrug af blodprodukter: „Mere end halvdelen bliver importeret, hovedsagelig fra USA, men også fra lande i den tredje verden. Under alle omstændigheder stammer det fra fattige der gerne vil forøge deres indtægt ved at afgive plasma.“ Nogle af disse fattige sælger så meget af deres blod at de dør af blodmangel.

Mange kommercielle plasma-tappecentraler er strategisk placerede i kvarterer hvor der bor folk med lave indkomster eller langs grænser til fattige lande. De tiltrækker de forarmede og subsistensløse, der er mere end villige til at give plasma for penge og har flere grunde til at afgive mere end de burde eller til at fortie en eller anden sygdom de lider af. En sådan handel med plasma har udviklet sig i 25 lande rundt om på jorden. Så snart den bliver stoppet i ét land, blomstrer den op i et andet. Bestikkelse af embedsmænd og smugleri er ikke usædvanligt i denne sammenhæng.

Disse organer er en let tilgængelig kilde til moderblodplasma, hvoraf firmaet fremstiller forskellige former for medicin der bliver solgt i omkring hundrede lande.

Plasma: udgør omkring 55 procent af blodet. Det består af 92 procent vand; resten er komplekse proteiner, såsom globuliner og albuminer