Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Engangsprodukter — Problemet der ikke forsvinder
    Vågn op! – 1990 | 22. september
    • Hvis du har børn der stadig bruger ble, bruger du så engangsbleer eller stofbleer? Synes du det er mest bekvemt at bruge engangsbarberknive og engangskameraer? I dag findes der mange unge som aldrig har skrevet med fyldepen; den er for længst blevet erstattet af kuglepennen, det være sig engangspenne eller kuglepenne hvor patronen kan skiftes ud. Firmaer bestiller i tusindvis af kuglepenne, og der foræres millioner af dem væk i reklameøjemed.

      Kaffe, te, cola, milkshakes og fast food serveres ikke længere i papbægre eller på paptallerkener. De er blevet udkonkurreret af beholdere fremstillet af polystyren. Der fremstilles knive, gafler og skeer af plastic, lige til at smide væk efter brug. Der findes utallige af den slags engangsprodukter. „Vi er blevet et samfund der smider alt væk,“ siger direktøren for staten New Yorks renovation. „Vi bliver nødt til at ændre holdning.“

      I dag sælges mælk i papkartoner eller plasticflasker i stedet for i flasker af glas; sko bliver fremstillet af plastic i stedet for af læder og gummi, og regntøj laves af plastic i stedet for af vandskyende naturfibre. Nogle læsere spekulerer måske på hvordan verden var i stand til at fungere før plasticen blev opfundet.

  • Engangsprodukter — Problemet der ikke forsvinder
    Vågn op! – 1990 | 22. september
    • Amerikanerne alene skønnes at smide gennemsnitlig 4,3 millioner kuglepenne og 5,4 millioner engangsbarberknive væk om dagen, og det er ikke sandsynligt at de vil skrue tiden 50 år tilbage, til tiden før man begyndte at fremstille alle mulige engangsprodukter af plastic. Men det er en høj pris vi betaler for sådanne bekvemmeligheder.

      Det samme gør sig gældende hvad engangsbleer angår. „Hvert år smides der over 16 milliarder bleer, med cirka 2,8 millioner tons ekskrementer og urin, ud på landets stadig færre lossepladser,“ har man kunnet læse i The New York Times. At vide at der kasseres over 4.275.000 tons bleer, vil måske hjælpe nogle til at få øjnene op. „Det er et udmærket eksempel,“ siger en renovationsekspert fra Washington. „Her bruger vi et engangsprodukt der koster mere end et produkt der kan bruges flere gange, et produkt der er mere miljøfarligt og som fremstilles af ressourcer der ikke fornys.“ Men hvor mange forældre er mon villige til at påtage sig det besvær der er forbundet med at vaske bleer? For mange er en verden uden engangsbleer noget fuldstændig utænkeligt.

      For miljøforkæmpere er engangsbleerne blevet symbolet på hele affaldsproblemet. „Hvad værre er,“ skriver U.S.News & World Report, „så findes hver eneste af de plasticbleer der er blevet fremstillet siden 1961 her stadig; det vil tage omkring 500 år før de er nedbrudt.“

  • Engangsprodukter — Problemet der ikke forsvinder
    Vågn op! – 1990 | 22. september
    • Hvad så med plasticen? „Plasticindustrien har ivrigt støttet genbrugstanken, mest af frygt for at dens allestedsnærværende produkter ellers ville blive forbudt,“ skriver U.S.News & World Report. Plasticflasker kan for eksempel omdannes til fibre der kan bruges i fremstillingen af polyestertæpper, som fyldmateriale i parkacoats og til utallige andre ting. Plastindustrien har imidlertid god grund til at være bekymret. Nogle steder har man allerede forbudt levnedsmiddelindustrien at bruge og sælge produkter der indeholder polystyren og PVC (polyvinylklorid). Forbudet omfatter både indkøbsposer af plastic, plasticbægre og -tallerkener samt bakker til hamburgere.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del