Den græske filosof Platon citerer for eksempel Sokrates for ordene: „Hvis Sjælen renset frigør sig fra Legemet og ikke fører noget legemligt med sig, . . . drager den dog vel bort til Usynlighedens Land, som er beslægtet med den selv, det guddommelige og uforgængelige Tankens Land, hvor den finder den lykkelige Fred, frigjort fra al Uro og Uforstand, fra Frygt og vilde Lidenskaber og alle andre menneskelige Ulykker; og dér vil den . . . hele den kommende Tid i Sandhed fortsætte sin Tilværelse i Samliv med Guder.“ — Faidon, 80, D, E; 81, A; Platons Skrifter ved Carsten Høeg og Hans Ræder, København 1934, bd. 3, s. 201.

Om Platon — hvis filosofi den almindelige opfattelse af „sjælen“ kan føres tilbage til — siges der: „Mens han undertiden siger at den ene af sjælens [påståede] tre dele, den ’intelligible’, nødvendigvis må være udødelig, mens de to andre dele er dødelige, taler han også som om der er to sjæle i legemet, den ene udødelig og guddommelig, den anden dødelig.“ — The Evangelical Quarterly, London 1931, bd. III, s. 121, „Tanker om læren om menneskenaturens trikotomi“ af A. McCaig.