6. Hvad er interessant ved Klagesangenes opbygning?

⁶ Klagesangenes opbygning er af stor interesse for bibelforskeren. De består af fem kapitler, eller fem lyriske digte. De fire første er akrostiske, idet hvert vers på hebraisk begynder med et af alfabetets 22 bogstaver i alfabetisk orden. Det tredje kapitel har imidlertid 66 vers, så at tre på hinanden følgende vers begynder med det samme bogstav før man går videre til det næste bogstav. Det femte digt er ikke akrostisk, skønt det har 22 vers.

BOGENS INDHOLD

8. Hvilken ødelæggelse omtales i det første digt, og hvordan udtrykker det personificerede Jerusalem sig?

⁸ „Hvor er hun kommet til at sidde ensom, byen med et talrigt folk!“ Sådan indleder det første digt sin klage. Zions datter var en fyrstinde, men hendes elskere har forladt hende, og hendes indbyggere er i landflygtighed. Hendes porte er øde. Jehova har straffet hende for hendes mange overtrædelser. Hun har mistet sin pragt. Hendes modstandere har leet ad hendes sammenbrud. Hun er styrtet ned på en måde så man undres, og ingen trøster hende. De tiloversblevne af hendes indbyggere sulter. Hun (det personificerede Jerusalem) spørger: „Er der nogen lidelse som min lidelse?“ Hun breder sine hænder ud og siger: „Jehova er retfærdig, for det er imod hans mund jeg har været opsætsig.“ (1:1, 12, 18) Hun opfordrer Jehova til at bringe ulykke over hendes jublende fjender, ligesom han har bragt ulykke over hende.

9. (a) Fra hvem er ulykken kommet over Jerusalem? (b) Hvordan omtaler Jeremias den hån der bliver Jerusalem til del og de frygtelige tilstande der råder i byen?

⁹ „Hvor hyller Jehova i sin vrede Zions datter i skyer!“ (2:1) Det andet digt viser at det er Jehova selv der har kastet Israels hæder til jorden. Han har ladet festtid og sabbat gå i glemme og han har forkastet sit alter og sin helligdom. Hvilket gribende syn ser man ikke i Jerusalem! Jeremias udbryder: „Mine øjne svigter på grund af tårer. Mine indvolde er i gærende uro. Min lever er udgydt på jorden, som følge af mit folks datters sammenbrud.“ (2:11) Med hvad skal han sammenligne Jerusalems datter? Hvordan skal han trøste Zions datter? Hendes egne profeter viste sig at være værdiløse og uduelige. Nu ler forbipasserende hånligt ad hende: „Er dette byen hvorom man plejede at sige: ’Fuldendt i skønhed, hele jordens glæde’?“ (2:15) Hendes fjender har åbnet munden, fløjtet og skåret tænder, og de siger: ’Dette er dagen vi har ventet på for at opsluge hende.’ Hendes børn segner af sult, og kvinder spiser deres eget afkom. Lig ligger i gaderne. „På Jehovas vredes dag var der ingen der undslap eller overlevede.“ — 2:16, 22.

10. Hvilke af Guds egenskaber nævner Jeremias som et grundlag for håb?

¹⁰ Det tredje digt, der er på 66 vers, understreger at Zion håber på Guds barmhjertighed. Med mange billedlige udtryk viser profeten at det er Jehova der har foranlediget bortførelsen og ødelæggelsen. I denne bitre situation beder skribenten Gud om at huske hans nød, og han udtrykker tro på Jehovas loyale hengivenhed og barmhjertighed. Tre vers efter hinanden begynder på hebraisk med ordet „god“ og viser at det er rigtigt at vente på frelse fra Jehova. (3:25-27) Jehova har voldt græmmelse, men han vil også vise barmhjertighed. Men i øjeblikket har Jehova ikke tilgivet sit folk, selv om det har indrømmet at det har været opsætsigt. Han har spærret for sit folks bønner, og han har gjort det „til skarn og affald“. (3:45) Med bitre tårer husker profeten at hans fjender jagede ham som en fugl. Jehova kom ham dog nær i graven og sagde: „Vær ikke bange.“ Han anråber Jehova om at besvare fjendens spot: „Du vil forfølge dem i vrede og tilintetgøre dem så de ikke mere er under Jehovas himmel.“ — 3:57, 66.

11. På hvilke måder er Jehovas brændende vrede blevet udøst over Zion, og hvorfor?

¹¹ „Hvor guldet der skinner bliver dunkelt, det gode guld!“ (4:1) Det fjerde digt begræder Jehovas tempels svundne herlighed. Dets hellige sten er hældt ud på gaderne. Zions dyrebare sønner er blevet af ringe værdi, som lerkrukker. Der er hverken vand eller brød, og de som blev fostret i luksus „har måttet omfavne askedynger“. (4:5) Straffen er endnu større end den der ramte Sodoma for dets synd. Nasiræerne, der tidligere ’var renere end sne, hvidere end mælk’, er blevet ’mørkere end den sorte farve’ og er helt tørret ind. (4:7, 8) Det er bedre at være blevet offer for sværdet end for hungersnøden, på et tidspunkt hvor kvinder kogte deres egne børn! Jehova har udøst sin brændende vrede. Det utrolige er sket — fjenden er kommet ind ad Jerusalems porte! Og hvorfor? „På grund af hendes profeters synder, hendes præsters misgerninger,“ dem der udgød retfærdiges blod. (4:13) Jehovas ansigt er ikke vendt mod dem. Imidlertid er Zions datters brøde til ende, og hun skal ikke igen føres i landflygtighed. Nu er det din tur, Edoms datter, til at drikke Jehovas bitre bæger!

12. Hvilken ydmyg anmodning fremsættes i det femte digt?

¹² Det femte digt indledes med en appel til Jehova om at huske sit faderløse folk. Det skal forestille at være Jerusalems indbyggere der taler. Deres forfædre har syndet, og det er deres misgerninger de nu må bære. Tjenere er blevet herskere over dem, og de pines af hungerens svien. Deres hjertes glæde er forsvundet, og deres dans er forvandlet til sorg. De er syge om hjertet. Ydmygt anerkender de Jehova: „Du, Jehova, bliver siddende på tronen evindelig. Din trone består generation efter generation.“ De udbryder: „Bring os tilbage, Jehova, til dig, og vi vil villigt komme tilbage. Giv os nye dage som i fortiden. Dog, du har visselig forkastet os. Du er blevet meget harmfuld på os.“ — 5:19-22.