Skaldyrsforgiftning

Et af giftstofferne som nogle af dinoflagellaterne udskiller, hedder saxitoksin. Det er et vandopløseligt salt der angriber nervesystemet hos mennesker og derfor karakteriseres som en nervegift. I The New Encyclopædia Britannica hedder det at „giftstoffer der udskilles i vandet, irriterer menneskets åndedrætssystem“. Badesteder har været nødt til at lukke når giftstoffer fra det røde vand blev frigjort i luften som følge af brændingen.

Kan du lide skaldyr og andet godt fra havet? Red tide kan bevirke at skaldyr der lever af dinoflagellater, bliver giftige. Tidsskriftet Infomapper oplyser at ’muslinger og andre skaldyr udgør den største risiko, for de ernærer sig ved at filtrere mikroskopiske partikler fra vandet og absorberer på den måde mere gift end fiskene’. Men „man kan stadig trygt spise . . . fisk, blæksprutter, rejer og krabber“. Hos disse dyr ophobes giftstofferne fra algerne nemlig i tarmene, som ofte fjernes inden tilberedningen.

Ikke desto mindre må man være påpasselig når man spiser fisk og, især, skaldyr som kommer fra områder der ofte rammes af en giftig algeopblomstring. Det kan medføre en paralytisk skaldyrsforgiftning. Hvis man er kommet til at indtage algegiftstoffer, mærker man symptomerne inden for en halv time. Nogle af dem er beskrevet i rammen på side 24. Hvis man ikke får den rigtige behandling, kan forgiftningen kulminere i lammelse, der kan medføre døden.

Man har endnu ikke fundet nogen modgift mod skaldyrsforgiftning. Men med visse akutte behandlinger har man opnået gode resultater. Man kan hjælpe patienten af med algegiftstofferne ved at få ham til at kaste op eller ved at foretage en maveudskylning med en mavesonde. I visse tilfælde er det nødvendigt at give kunstigt åndedræt. I Filippinerne synes mange at man kommer sig hurtigere efter sådan en forgiftning når man drikker kokosmælk med mørkt puddersukker.

[Ramme på side 24]

Symptomer på skaldyrsforgiftning

 1. En prikkende eller brændende fornemmelse i læberne, tandkødet og tungen

 2. Prikken eller følelsesløshed i ansigtet som breder sig til resten af kroppen

 3. Hovedpine og svimmelhed

 4. Stærk tørst og spytflåd

 5. Kvalme, opkastning og diarré

 6. Åndedræts-, synke- og talebesvær

 7. Ledsmerter og en fornemmelse af lethed

 8. Hurtigere puls

 9. Muskelsvaghed og manglende balance

10. Lammelse af kroppen