Polen

ET LAND med frodige sletter og hurtigtvoksende byer. Et land der grænser op til SNG-landene (Fællesskabet af Uafhængige Stater) mod øst, Slovakiet og Tjekkiet mod syd, Tyskland mod vest og Østersøen mod nordvest. Et land med 38 millioner indbyggere. Det er Polen.

Hos musikelskere dukker der sikkert nogle andre tanker op når de hører navnet Polen. Landet forbindes med komponisten Frédéric Chopin samt pianister som Jan Paderewski og Arthur Rubinstein. Videnskabsmænd tænker på Polen som Nikolaus Kopernikus’ fødeland. Det var ham der fremholdt teorien om at Jorden kredser om Solen og på ét døgn roterer om sin egen akse. Madame Curie (Marya Skłodowska-Curie), der opdagede stoffet radium, var også polak, født i Polens hovedstad, Warszawa.

Polen har haft en smertelig historie. Skønt landet på et tidspunkt var et imperium der strakte sig fra Østersøen tværs gennem Europa til Sortehavet, forsvandt det bogstavelig talt fra landkortet i hundrede år. Efter en kort periode som republik efter Første Verdenskrig, blev landet igen opdelt og kom under fremmed herredømme under den anden verdenskrig. Det polske folk var netop ved at rydde op i ruinerne fra krigen, da det, i lighed med andre mellem- og østeuropæiske landes indbyggere blev afskåret fra den øvrige verden af et „jerntæppe“. Inden for de senere år er denne barriere imidlertid fjernet.

Hvordan Bibelen kom til Polen

Polen er blevet betragtet som et „kristent“ land lige siden år 966 e.v.t. da hertug Mieszko I blev døbt i overensstemmelse med den katolske kirkes ritualer. Hans undersåtter blev døbt ved en massedåb — hvilket selvfølgelig ikke var ensbetydende med at de pludselig blev gode kristne. Folk fortsatte nemlig med deres hedenske, slaviske traditioner og overtro i århundreder, ja, for nogles vedkommende helt frem til den dag i dag.

I århundreder efter at landet blev katolsk var Bibelen ikke tilgængelig for det polske folk, selv ikke for gejstligheden. Psałterz floriański (Florianski Psalter) fra det 14. århundrede, og Biblia królowej Zofii (Dronning Zofias bibel) fra slutningen af det 15. århundrede, er de ældste bevarede polske oversættelser. Der blev imidlertid kun fremstillet et enkelt håndskrift af hver af disse bibler, og kun nogle få udvalgte havde adgang til dem. Men i det 16. århundrede undergik den religiøse holdning i mange europæiske lande, deriblandt Polen, nogle drastiske forandringer. Der blev rejst tvivl om visse katolske dogmer. Bibelen blev i stadig højere grad betragtet som den afgørende målestok. Som følge heraf gjorde nogle oversættere Bibelen tilgængelig på forskellige landes modersmål så menigmand kunne læse den.

En polsk udgave af „Det Nye Testamente“ som udkom i 1574 brugte Skaberens navn Jehowa (Jehova) i flere skriftsteder. Den blev udgivet af Szymon Budny, som tilhørte en lille gruppe mennesker der ønskede at følge Guds ord og blot kaldte sig kristne eller brødre. Senere antog de navnet De Polske Brødre, også kendt som socinianerne. Som følge af det de lærte afviste de treenighedslæren.

I 1658 vedtog det polske Sejm eller parlament, at De Polske Brødre, under trussel om dødsstraf, fik tre år — der senere blev reduceret til to år — til enten at blive katolikker eller forlade landet. Hvordan gik dette til?

Der var sket en bemærkelsesværdig ændring i landet. Polen havde i årevis været kendt for sin religiøse tolerance. Folk der var blevet ofre for religionsforfølgelse i andre lande, havde søgt tilflugt i Polen. Den ed som polske konger skulle aflægge fra og med 1573, indeholdt følgende garantier: „Jeg . . . lover og sværger ved den almægtige Gud at . . . jeg vil opretholde og bevare freden og roen blandt dem der har en anden religion, og at jeg ikke på nogen måde vil . . . tillade at nogen påvirkes eller undertrykkes på grund af deres religion.“ Jan II Kazimierz Waza, under hvis regime De Polske Brødre blev landsforvist, havde også aflagt denne ed. Men der er ingen tvivl om at hans oplæring som jesuitisk præst før han blev konge, har påvirket hans holdning til religionsfrihed.

Jesuitterne havde begyndt deres virke i Polen i 1564, 84 år før Jan II Kazimierz Waza kom på tronen. De havde meget kløgtigt søgt at opnå indflydelse ved det kongelige hof. Samtidig søgte de at opnå kontrol med skolerne og derved påvirke befolkningens tankegang. Religionsfriheden blev gradvis undermineret. De der blev undervist i de skoler som jesuitterne kontrollerede, blev religiøst intolerante, hvilket gav sig udslag i at anderledestænkende blev udsat for grove overfald og fik deres hjem og tilbedelsessteder ødelagt. Bibelen blev efterhånden betragtet som en forbudt bog. I denne periode mistede Polen en stor del af sit landområde. Nabolande tog den ene bid af landet efter den anden, indtil Polen i 1795 var forsvundet fra Europakortet som et selvstændigt land.

Religionsfriheden er imidlertid atter blevet indført ved lov i Polen. Loven forbyder ikke længere katolikker at skifte tro, sådan som den gjorde under den polske grundlov af 1791. Grundloven af 1993 erklærer: „Republikken Polen skal garantere sine borgere frihed til at følge deres samvittighed og religion.“ Flere og flere i den polske befolkning benytter sig af denne frihed og vender sig nu til Bibelen efter vejledning. Den katolske kirke er blevet tvunget til at opgive sin politik med at holde Guds skrevne ord borte fra folk. Efter den anden verdenskrig er der blevet udgivet adskillige udmærkede polske bibeloversættelser, og Jehovas vidner gør god brug af disse. Når de forkynder den gode nyhed om Guds rige for andre, reagerer mange på samme måde som de ædelsindede mennesker der omtales i Apostelgerninger 17:11, og undersøger ivrigt ’om disse ting forholder sig således’.