Det var ikke dét efterretningsvæsenet havde ventet. Deres plan havde været at udrydde Jehovas Vidner i Polen i løbet af to år. Vrede over at dette ikke var lykkedes planlagde de hvad de betragtede som det endelige, knusende slag. Der fulgte en ny bølge arrestationer. Fire medlemmer af landsudvalget, samt andre nidkære brødre og søstre, blev pågrebet. Man planlagde at holde en skueproces i Łódź.

I månederne før retssagen døde en af brødrene, nogle fik et nervøst sammenbrud, og en anden, broder Zygfryd Adach, blev løsladt fordi han havde pådraget sig en alvorlig sygdom i fængselet. Efter mere end to års forberedelse indledte man den 10. marts 1955 en retssag der skulle vare fem dage. Den resulterede i de hårdeste domme siden retssagen i Warszawa. Tre af medlemmerne af landsudvalget, Jan Lorek, Tadeusz Chodara og Władysław Szklarzewicz, blev hver idømt 12 års fængsel.

Fra og med 1956 begyndte den officielle holdning til Jehovas Vidner imidlertid at ændre sig. I foråret blev en områdetilsynsmand fra Kraków løsladt, og han fik at vide at myndighederne var parate til at forhandle med Jehovas Vidner. Man overvejede sagen og udpegede en delegation på tre brødre der skulle henvende sig til Kontoret for Religiøse Anliggender.

De tre brødre understregede at de kun havde til hensigt at skaffe sig oplysninger, og at de eneste der kunne forhandle var Selskabets fængslede bestyrelsesmedlemmer. Men Kontoret for Religiøse Anliggender ønskede ikke at forhandle med fanger. Et andet møde førte tilsyneladende heller ikke til noget resultat. De tre brødre understregede at de fængslede ledere efter deres mening var uskyldige.

Inden længe blev mange brødre og søstre, hvoraf nogle havde siddet fængslet siden 1950, løsladt, deriblandt de tre bestyrelsesmedlemmer og medlemmerne af landsudvalget der var blevet dømt senere.