Det foregående år var Franciszek Puchała vendt tilbage fra De Forenede Stater og havde på privat initiativ udgivet en folder med 13 af kirkens dogmer. Han udlovede 10.000 polske mark for hver af de 13 læresætninger man kunne bevise var grundlagt på Bibelen. Læresætningerne omfattede menneskesjælens udødelighed, læren om helvede og skærsilden, messeofferet, præstecølibatet, skriftemålet, brugen af rosenkransen og så videre. „Det var som at stikke en pind ind i en myreture,“ skrev broder Puchała senere.

Gejstligheden tog til orde i katolske aviser og krævede at han offentligt trak folderen tilbage. Ellers ville de sagsøge Franciszek Puchała for at bagvaske kirken. Men det skræmte ham ikke. Han foreslog i stedet en offentlig debat.

Efter at have konsulteret den romerske kurie indvilligede gejstligheden i en drøftelse, men bag lukkede døre ’på grund af spørgsmålenes hellige natur’, som de udtrykte det. Det gik broder Puchała med til. De gejstlige var så sikre på at de ville vinde at de sørgede for at der var en advokat til stede der skulle lægge sag an mod brødrene lige så snart de havde tabt. Kirkens avis erklærede arrogant: „Vi vil se hvem der har ret — den århundredgamle katolske kirke eller denne ynkværdige håndfuld vildførte skabninger som ikke engang er i stand til at læse Bibelen korrekt.“

Den velkendte jesuitiske teolog Jan Rostworowski stod i spidsen for den katolske delegation ledsaget af to andre præster. Bibelstudenterne var repræsenteret af Franciszek Puchała og to andre brødre. Stenografer samt adskillige andre personer der skulle være vidner var også til stede. Jesuitterne ankom med to store kufferter fyldt med bøger. Brødrene havde kun deres bibler og nogle græske og hebraiske ordbøger.

Præsterne bad om at punkt 13 i folderen (sjælens udødelighed) blev drøftet først. Efter to timer eller deromkring undskyldte teologerne sig med at de ikke havde mere tid, hvorefter de gik. De erkendte aldrig offentligt at de havde tabt, men indrømmede dog i en avisartikel: „Vi må vedgå at bibelstudenterne . . . ikke er helt uvidende.“

Hele drøftelsen blev offentliggjort i en brochure med titlen Bitwa na niebie (Slaget i himlene), som udkom i et oplag på 10.000 eksemplarer og senere blev genoptrykt flere gange. De traditionelt religiøse indbyggere i Kraków og omegn måtte pludselig give agt. Hvad blev resultatet? I 1923 var der 69 til stede ved mindehøjtiden i Kraków.

De gejstlige tilgav selvfølgelig aldrig broder Puchała at han offentligt havde undermineret den katolske kirkes myndighed. De forsøgte på enhver tænkelig måde at gøre livet besværligt for ham. Der blev sendt en politibetjent hen for at tage notater af de møder der blev holdt i hans hjem, og senere blev han adskillige gange slæbt i retten. Mere end én gang truede lejemordere ham på livet, men Jehova beskyttede ham.

I en prædiken der blev holdt i landsbyen Wawrzeńczyce, ophidsede en præst folk til at angribe broder Puchała med trækøller når han kom for at holde foredrag. En gruppe meget nidkære kvinder var ivrige efter at gøre som præsten havde sagt. De lå på lur efter broder Puchała fra tidlig morgen til sent på eftermiddagen. Da han dukkede op, henvendte han sig roligt til dem og sagde: „Den iblandt jer som er uden synd bør være den første til at slå mig med sin kølle.“ Det endte med at kvinderne trak sig tilbage. Da de kom hjem var det imidlertid dem der fik bank — af deres egne mænd og med de selv samme køller som de ville have brugt mod broder Puchała. Hvorfor? Jo, mændene var sure over at de havde måttet vente så længe på middagsmaden!

[Illustrationer på side 183]

Her i Kraków tilbød Franciszek Puchała en betragtelig sum penge til enhver der kunne bevise at kirkens grundlæggende dogmer byggede på Bibelen