Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Holokaust — En historisk kendsgerning!
    Vågn op! – 1989 | 8. april
    • Benægtelsen af Holokaust er blevet kaldt „Auschwitzløgnen“. Auschwitz (nu Oświȩcim) var den berygtede koncentrationslejr i Polen hvor nazisterne begik massemord. Ifølge de vesttyske medier har højreekstremistiske personer søgt at skjule eller benægte disse begivenheder, og derved er udtrykket „Auschwitzløgnen“ opstået.

  • Holokaust — En historisk kendsgerning!
    Vågn op! – 1989 | 8. april
    • En kommandants tilståelse

      Hvilke vidneudsagn har man fra dem der deltog i henrettelserne i koncentrationslejrene? Rudolf Höss, der var kommandant i Auschwitz, sagde siden beklagende: ’Tro mig, det var ikke altid nogen fornøjelse at se på bjergene af lig og gå i lugten af den uophørlige ligbrænding.’ Han gav også udtryk for „forundret misbilligelse over at jødiske særkommandoer (Sonderkommandos) for en kort forlængelse af deres eget liv villigt hjalp til med at gasse medlemmer af deres egen race“. (The Face of the Third Reich af Joachim C. Fest, side 285) Den tyske forfatter tilføjer: „Man fornemmer ekspertens ensidige, perfektionistiske stolthed i følgende udtalelse af Rudolf Höss: ’På Reichsführer SS’ [Heinrich Himmlers] ønske blev Auschwitz det største center for menneskeudryddelse man har kendt,’ eller da han med den dygtige planlæggers tilfredshed konstaterer at kapaciteten i lejrens gaskamre var ti gange større end Treblinkas.“

      Rudolf Höss skrev i sin selvbiografi: „Uden at vide det var jeg blevet et hjul i Det tredje Riges store udryddelsesmaskine.“ „Reichsführer SS [Himmler] sendte ved flere lejligheder højerestående partimedlemmer og SS-førere til Auschwitz, for at de kunne se på udryddelsen af jøderne. Det gjorde dybt indtryk på dem alle.“a

      De blev dog åbenbart ubehageligt berørt af kontrasten mellem frasen „den endelige løsning på jødespørgsmålet“ og den grufulde virkelighed i gaskamrene. Da Rudolf Höss blev spurgt hvordan han kunne klare dette arbejde, lød svaret: „Jeg gav det samme svar hver gang, at alle menneskelige følelser netop måtte tie over for den jernhårde konsekvens, med hvilken vi måtte udføre Førerens ordre.“

      Den sadistiske marionet Rudolf Höss indrømmede altså villigt at Holokaust havde fundet sted og at han som lejrkommandant i Auschwitz var en af de hovedansvarlige.

      I bogen Values and Violence in Auschwitz, en bog der først udkom på polsk, skriver Catherine Leach, som har oversat bogen til engelsk, at 3.200.000 polske jøder mistede livet under masseudryddelser, tortur og slaveri i koncentrationslejrene. Hun skriver: „Massenedslagtningen af de europæiske jøder fandt sted på polsk jord.“

  • Holokaust — En historisk kendsgerning!
    Vågn op! – 1989 | 8. april
    • a I april 1947 blev den yderst samvittighedsfulde lejrkommandant og blindt lydige bureaukrat Rudolf Höss, hængt i Auschwitz for sine krigsforbrydelser.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del