Bolesław Zawadzki, der gennem mange år var pioner, skrev i sine erindringer at da der engang blev holdt møde i hans forældres hjem i Kielce, omringede en pøbel på 2000 vrede og råbende mennesker huset og kastede med sten. Man brugte trillebøre til at hente flere sten. Først langt over midnat holdt de inde. Da man samlede de sten sammen der var røget gennem taget, fyldte de seks kærrer! I et forsøg på at afværge denne bølge af forfølgelse lykkedes det nogle gange at få voldsmændene straffet, men sjældent at få bagmændene, de gejstlige, stillet for retten.

De mellem 30 og 50 pionerer viste også stor selvopofrelse. De forkyndte med glæde, selv i afsidesliggende distrikter hvor der ikke fandtes menigheder. De gik mange kilometer, eftersom kun de færreste ejede cykler. De fik lov at beholde en del af de bidrag de modtog for publikationerne, og for nogle var dette deres eneste indkomst. Om vinteren sov de ofte i en høstak eller på noget halm der var bredt ud på gulvet i en stald og med deres frakke over sig.

Skønt de mennesker de mødte ofte var godhjertede, havde de som regel kun lidt kendskab til Bibelen og den verdslige historie. Da Stefan Milewski ved en lejlighed talte med nogle landsbyboere nævnte han at Jesus var jøde af fødsel. Det gjorde dem meget opbragte, og det var med nød og næppe at han undgik en dragt prygl. De råbte vredt: „Herren Jesus var polak og katolik!“