Den katolske kirkes gejstlige greb stadig oftere til bagvaskelse af Jehovas tjenere, især i pressen. De krævede også at folk indleverede alle de publikationer de havde modtaget fra bibelstudenterne så de kunne blive offentligt brændt. Et tilfælde der fik megen omtale fandt sted i Chojnice. Her beskyldte den offentlige anklagers kontor broder Śmieszko, en lokal pioner, for gennem tryksager at have gjort sig skyldig i blasfemi. Retssagen i 1933 blev overværet af en stor skare mennesker. En katolsk præst ved navn Janke blev indkaldt som vidne. Han havde en doktorgrad i filosofi og var religionslærer ved det lokale gymnasium. Broder Scheider repræsenterede Selskabet. Nogle af de emner der blev drøftet var sjælens udødelighed, evig pine, og skærsilden. Bagefter erkendte hr. Janke sit nederlag og gik over til broder Scheider, gav ham hånden, og sagde at han aldrig igen ville lade sig involvere i en sag af den art.

I denne retsbygning i Chojnice blev Jan Śmieszko anklaget for blasfemi; præsten der vidnede imod ham vedgik sit nederlag