Omsider lykkedes det imidlertid modstanderne at hindre al import af Den gyldne Tidsalder fra Schweiz. I 1933 begyndte brødrene derfor at få bladet trykt i Łódź. Hver gang de gejstlige lagde pres på en trykker så han ikke længere ville arbejde for brødrene, fandt de en anden som med glæde ville udføre arbejdet. Dette skete gentagne gange, og efter at bladet flere gange var blevet konfiskeret af censuren blev det til sidst forbudt. Efter at have appelleret denne afgørelse blev brødrene blot ved med at udgive Den gyldne Tidsalder, indtil forbudet blev stadfæstet og bladets redaktør, Augustyn Raczek, blev idømt et års fængsel.

Det var på dette tidspunkt at biskop Jasiński fra Łódź, støttet af Katolsk Aktion,a oprettede „Et Kontor mod Religiøse Minoriteter“. Dette kontor forsøgte systematisk at få sine egne folk ind på de højeste regeringsposter. Et af deres mål var at konfiskere alle Vagttårnets publikationer. Med risiko for at blive opdaget gik forkynderne imidlertid i gang med at fremstille to nye brochurer. Myndighederne idømte bøder. Men hvem var det der i virkeligheden stod bag aktionen? Jo, i stedet for at benytte den verdslige lov anvendte man ofte den katolske kirkes love når der skulle rejses tiltale. Det er vanskeligt at finde et bedre bevis på at hele denne kampagne blev gennemført under ledelse af det katolske hierarki.

I løbet af 1937 var Katolsk Aktion ansvarlig for 75 voldelige overfald på Jehovas vidner; i to af disse tilfælde blev brødre myrdet. Ud af 263 retssager endte 99 med frifindelse og 71 med domfældelse. De øvrige blev udskudt. I 129 tilfælde blev publikationer konfiskeret, men i 99 tilfælde lykkedes det brødrene at få dem tilbage. I 1938 Yearbook kunne man læse: „Hele Herrens folk i dette land er besluttet på at fortsætte forkyndelsesarbejdet uanset om det behager mennesker eller ej, ihukommende . . . at ’vi må adlyde Gud mere end mennesker’.“

Det var afgjort sådan forkynderne i de 121 tjenestesindede menigheder følte det. Hver måned var der gennemsnitlig 800 forkyndere der rapporterede, og i den måned hvor mindehøjtiden blev holdt var der 1040! Men modstanderne var besluttede på at rette et knusende slag mod dem. De mente sikkert at dette var lykkedes da myndighederne den 22. marts 1938 låste og forseglede dørene til vort kontor i Łódź. Publikationer kunne ikke længere sendes med posten eller med banen; både afsender og modtager ville blive straffet. Brødrene ønskede at appellere til en højere retsinstans, men en højtstående, venligsindet embedsmand fortalte dem i al fortrolighed at det ville være forgæves. „Tidens ånd“ har ændret sig, forklarede han, og selv om de vandt sagen ville indenrigsministeren sørge for at deres aktiviteter overalt i landet blev underlagt restriktioner. Man besluttede derfor at man ikke ville gå videre med sagen i retssalene men i stedet stole på Jehova og fortsætte arbejdet på andre måder.

Da politiet forseglede vort kontor havde de overset en nødudgang i boglageret. Betelarbejdere hentede derfor dag for dag et antal bibelske publikationer og fordelte dem til menighederne. Der var flere tons. Foruden publikationer på polsk var der også publikationer på ukrainsk, russisk, tysk og jiddisch.