-
Jehovas Vidner — Årbogsrapport 1994Jehovas Vidners Årbog 1994
-
-
Polen
Den 28., ligeledes i november, blev endnu et afdelingskontor indviet, denne gang i Nadarzyn, ikke langt fra Warszawa, Polens hovedstad. Theodore Jaracz fra Det Styrende Råd sagde ved denne lejlighed: „Dette er sandelig en historisk indvielse. . . . Det vi indvier er det første afdelingskontor som er blevet opført bag det der tidligere var kendt som ’jerntæppet’. Men det såkaldte ’jerntæppe’ kunne ikke hindre Jehovas organisation i at marchere fremad! Og her har vi beviset for det!“
Nogle af gæsterne havde ventet i årevis på denne begivenhed. Blandt dem var der forkyndere som trods svære prøvelser trofast havde tjent Jehova i 45, 50 eller flere år. Nogle af dem havde udført beteltjeneste under jorden i over 40 år. Det var bevægende for dem da Zygfryd Adach, der er koordinator i afdelingskontorets udvalg, henvendte følgende ord til dem: „I elskede, I har haft en slidsom andel i Guds organisations arbejde med at uddele åndelig føde i trange, ja særdeles trange, tider. Efter lange fængselsstraffe tilbød I ofte villigt at fortsætte arbejdet. Til tider gentog dette sig fire, fem eller flere gange. Vi husker alle den tid, og vi kan derfor med fuldstændig overbevisning citere ordene i Salme 124:2-7: ’Hvis ikke Jehova havde været for os, dengang mennesker rejste sig mod os, da ville de have slugt os levende . . . Velsignet være Jehova, der ikke har overgivet os som bytte til deres tænder. Vor sjæl er som en fugl der er undsluppet fra fuglefængernes fælde. Fælden er brudt op, og vi er undsluppet.’“
Da det blev bekendtgjort at der skulle bygges et afdelingskontor, reagerede brødrene spontant. Menighederne kom med kul, træ, køleskabe, fødevarer og værktøj. Faglærte brødre og søstre meldte sig ivrigt. Nogle var ældre som havde siddet i fængsel i årevis. Også talrige unge viste stor villighed. Der kom internationale byggearbejdere fra ti lande. Igen og igen kunne byggeholdet glæde sig over vidnesbyrd om Jehovas ledelse og velsignelse. Da kommunen krævede arbejdet indstillet, blev kravet omstødt. Og materialer der ellers ikke var til at opdrive, blev skaffet til veje. Blot to og et halvt år efter at byggetilladelsen var kommet, stod der et smukt bygningskompleks til brug for det polske afdelingskontor dér hvor der tidligere havde stået et forfaldent motel.
-
-
Jehovas Vidner — Årbogsrapport 1994Jehovas Vidners Årbog 1994
-
-
[Illustration på side 22]
Det polske afdelingskontor i Nadarzyn, nær Warszawa
-