„Sådan burde alle sande kristne være“

I SIN bog Arbeit macht tot — Eine Jugend in Auschwitz (Arbejde dræber — En ung mand i Auschwitz), udgivet i 1990, beretter Tibor Wohl, en overlevende fra Auschwitz, om en samtale han tilfældigt havde hørt mellem to medfanger. Den ene, en østriger, sagde at han var „ateist“. Alligevel roste han de fanger der bar den lilla trekant — det mærke der identificerede bibelstudenterne, som Jehovas vidner blev kaldt i lejren.

„De går ikke i krig,“ sagde østrigeren til den anden. „De vil hellere dø end dræbe andre. Sådan burde alle sande kristne være efter min opfattelse. Jeg skal lige fortælle dig om en meget behagelig erfaring jeg gjorde i forbindelse med dem. I Stutthof-lejren var vi blevet anbragt i en blok sammen med både jøder og bibelstudenter. På det tidspunkt skulle bibelstudenterne udføre hårdt udendørs arbejde i isnende kulde. Vi fattede ikke hvordan de kunne overleve. De sagde at Jehova gav dem styrke. De trængte selv hårdt til deres ration af brød, for de var ved at dø af sult. Men ved du hvad de gjorde? De samlede alt det brød de havde, sammen, tog halvdelen selv og gav den anden halvdel til deres brødre, det vil sige deres åndelige brødre, som ankom helt udsultet fra andre lejre. Og de bød dem velkommen og kyssede dem. Inden de spiste bad de en bøn, og bagefter strålede deres ansigter af glæde. De sagde at nu var de ikke længere sultne. Ja, så var det jeg tænkte ved mig selv: ’De er sande kristne,’ for sådan har jeg altid forestillet mig at de skulle være. Hvor må det være rart at kunne give sultende kammerater en sådan velkomst her i Auschwitz!“