En retssag bag lukkede døre

Nogle af dem der overlevede denne umenneskelige behandling fortalte at man forsøgte at tvinge dem til at vidne mod Selskabets ledere. To brødre brød sammen under torturen og lod sig tvinge til at aflægge falsk vidneforklaring. Men UB opdigtede også deres egne „beviser“.

Fra den 16. til den 22. marts 1951 blev dette materiale fremlagt ved en retssag i Warszawa for lukkede døre. Andre Jehovas vidner trodsede faren og samledes i stort tal foran domhuset, idet de håbede at deres tilstedeværelse ville opmuntre brødrene til at holde trofast ud.

Myndighederne håbede at de ved at transportere de anklagede i ambulancer og køre dem helt ind i den inderste gård, kunne få de anklagede ind i retssalen uden at de blev set. Men da fangerne kom ud af ambulancerne råbte nogle af vore brødres børn for hvem det var lykkedes at komme hen i nærheden af muren til gården, nogle opmuntringsord til dem. På den måde mærkede de at de ikke var alene.

Syv brødre sad på anklagebænken: fire medlemmer af bestyrelsen for Selskabets juridiske selskab i Polen, og tre andre brødre der af forskellige grunde blev betragtet som vigtige for organisationen. Den offentlige anklager forlangte at Wilhelm Scheider blev idømt dødsstraf. Retten idømte ham livsvarigt fængsel. De andre tre bestyrelsesmedlemmer blev hver idømt 15 års fængsel, og resten fik kortere fængselsstraffe. De blev alle anbragt i de sikreste fængsler.

[Illustrationer på side 227]

I denne retssal i Warszawa blev Jehovas vidner i 1951 idømt strenge fængselsstraffe.