I et stykke tid forsøgte menigheden i Warszawa at give det udseende af at man var enige, for eksempel ved at holde fælles møder, men menighedens medlemmer var skarpt adskilte. Omkring tiden for mindehøjtiden i 1925 blev situationen tilspidset. Ud af omkring 300 brødre var det kun 30 der fortsatte med at være loyale mod Selskabet.

Arbejdet stabiliseres

Det lod ikke til at situationen i Warszawa ville blive normal lige med det samme. Broder Wnorowski blev sendt til Polen, men efter et års tid blev han træt af situationen og vendte tilbage til Amerika. Derefter førte broder Szwed tilsyn med kontoret i Warszawa; men efter et år blev han erstattet af Wacław Narodowicz, som, skønt han var en god taler, ikke brød sig om kontorarbejde og derfor efter et år besluttede at vende tilbage til arbejdsmarken.

I denne vanskelige tid havde de brødre der var loyale mod Selskabet ikke noget juridisk selskab hvorigennem de kunne tilrettelægge offentlige foredrag eller stævner. Det oprindelige selskab var i hænderne på modstanderne, og nu var endog Forening for Bibelstudium Gruppe II styret af frafaldne, nemlig af Kasprzykowski og hans tilhængere. Myndighederne nægtede at overveje om der kunne oprettes en tredje gruppe, så situationen var låst fast.

Men Jehova lyttede til sine loyale tjeneres bønner og sørgede for en udvej. En beskeden mand ved navn Całka, der havde lært sandheden at kende før den første verdenskrig, havde i Warszawa været opført som medlem af den oprindelige forening af bibelstudenter. Han var på et tidspunkt blevet bragt til snublen og fald rent åndeligt, men på dette kritiske tidspunkt tog han initiativ til igen at komme sammen med menigheden. Han indvilligede også i at overdrage sin uindskrænkede fuldmagt til Wilhelm Scheider. Dette var en stor hjælp for brødrene når de skulle „forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed“. — Fil. 1:7.

I 1927 sendte Selskabet en dygtig og omgængelig broder til Polen. Han havde besøgt de polske menigheder i De Forenede Stater og Frankrig som pilgrim. Denne broder, Ludwik Kuźma, opmuntrede mange til nidkær tjeneste. Men da han rejste tilbage til Amerika var han udmærket klar over at det var nødvendigt at brødrene fik nærmere kontakt med Selskabets hovedkontor. Broder Rutherford tog derfor skridt til visse organisationsmæssige ændringer.

Eftersom broder Narodowicz havde forladt kontoret i Warszawa, blev Paul Balzereit fra Selskabets kontor i Tyskland sendt til Polen for at finde frem til en der ville arbejde sammen med kontoret i Tyskland for at sørge for Jehovas tjenere i Polen.

Det sted man havde lejet til kontoret i Warszawa var efterhånden ikke længere egnet til formålet. Man søgte at finde et andet sted i byen men priserne var for høje. Man besluttede derfor at flytte kontoret til Łódź.