Stævnerne blev holdt i al hemmelighed — ude på landet, i lader, i skove. Men fra og med 1982 tillod de polske myndigheder Jehovas Vidner at holde endagsstævner af moderat størrelse i lejede lokaler.

I august 1985 fik Jehovas Vidner lov at holde fire store stævner på Polens største stadioner. Da en stævnedeltager fra Østrig ankom med fly, hørte han til sin overraskelse i lufthavnens højttalere at Jehovas Vidner blev budt velkommen til stævnet i Polen. En ældre polsk forkynder der var kommet for at tage imod ham, forstod hvilken forandring i myndighedernes holdning dette var et tegn på, og kunne ikke holde glædestårerne tilbage. Disse stævner blev overværet af 94.134, deriblandt grupper fra 15 andre lande. Vidste folk i almindelighed hvad der foregik? Ja. Under og efter stævnerne kunne de læse referater i de store aviser, se billeder af stævnedeltagerne i fjernsynet og høre dele af programmet i radioen. Mange af dem syntes godt om det de så og hørte.

Endnu større stævner i Polen var allerede planlagt da myndighederne den 12. maj 1989 gav Jehovas Vidner juridisk anerkendelse som en religiøs forening. Før der var gået tre måneder var tre internationale stævner i gang — i Chorzów (nær Katowice), Poznań og Warszawa — med et samlet tilhørertal på 166.518. Det var lykkedes tusinder af Jehovas vidner fra det daværende Sovjetunionen (USSR) og Tjekkoslovakiet at få den nødvendige udrejsetilladelse, så de kunne være til stede. Bar Jehovas vidners indsats for at gøre disciple frugt i de lande hvor staten i årtier havde propaganderet for ateismen? Svaret gav sig selv da 6093, deriblandt mange unge, fremstillede sig til vanddåben ved disse stævner.

Offentligheden kunne ikke undgå at lægge mærke til at Jehovas vidner skilte sig ud på en positiv måde. I avisen kunne de læse udtalelser som denne: „De der tilbeder Jehova Gud — som de selv udtrykker det — lægger stor vægt på at komme sammen, hvilket er et klart udtryk for enhed iblandt dem. . . . Dertil kommer at kongresdeltagerne er mønsterværdige hvad angår orden, fred og renlighed.“ (Życie Warszawy)

[Illustrationer på side 504]

Nogle af dåbskandidaterne i Chorzów, Polen, i 1989