Officielle og uofficielle stævner

De første to stævner i Polen efter krigen var uforglemmelige. Det ene blev holdt i juni 1946 i landsbyen Borówek i nærheden af Lublin. Det blev overværet af cirka 1500. Dette todages stævne, der blev organiseret af brødrene sådan som de bedst kunne, var ikke officielt. I lighed med hvad man havde gjort tidligere, holdt nogle brødre foredrag over et emne de selv valgte. Andre fortalte erfaringer. Det var en stor glæde for de tilstedeværende at se 260 symbolisere at de havde indviet sig til at gøre Jehovas vilje ved vanddåben.

Senere samme år, i september, tilrettelagde Selskabet et landsstævne i Katowice der blev overværet af 5300. Dette program tog især sigte på at opmuntre brødrene til nidkær og forenet virksomhed og til at fortsætte deres tjeneste for Jehova på en måde der behagede ham.

Man organiserede områdetjenesten så der blev afholdt regelmæssige stævner i hver kreds. I løbet af de næste få år blev der holdt i snesevis af stævner i hele landet. Nogle gange var det muligt at benytte offentlige auditorier, men når dette ikke kunne lade sig gøre blev stævnerne holdt på landejendomme der tilhørte brødrene.

Da Jehovas Vidner det følgende år holdt et landsstævne i Kraków, bar de 7000 stævnedeltagere interessant nok reversmærker der havde samme form som den lilla trekant Jehovas vidner havde båret i koncentrationslejrene. De havde ikke selv glemt, og lod heller ikke andre glemme, hvor voldsomt de var blevet forfulgt under nazisternes styre.

[Illustration på side 215]

I 1946 samledes 5300 begejstrede polske Jehovas vidner til efterkrigsstævne i Katowice