-
PolenJehovas Vidners Årbog 1994
-
-
I hundredvis, om ikke i tusindvis af dem der overværede disse offentlige foredrag i Łódź, var, som disciplen Jakob udtrykker det, ’blot ordets hørere’ ikke dets ’gørere’. (Jak. 1:22) Ikke desto mindre var antallet der overværede mindehøjtiden steget fra 25 i 1922 til 92 i 1924. Og efter at brødrene i Łódź i 1924 havde ombygget en forhenværende fabrik i byens centrum, havde de en smuk sal til deres første stævne. Ved den lejlighed kom der omkring 200.
-
-
PolenJehovas Vidners Årbog 1994
-
-
I 1918, under et besøg af broder Kujat fra Berlin, blev Teofil Szmidt døbt og blev også tjener i den første menighed i Poznań. I løbet af de næste få år var han nidkært optaget af at tilrettelægge offentlige møder. Da han i 1922 forlod Poznań, var menigheden vokset til hen ved 20 regelmæssige medlemmer.
Derefter flyttede broder Kącki til fra Warszawa for at tage sig af menigheden i Poznań. Han havde lært sandheden at kende før 1914, på et tidspunkt hvor han som en talentfuld billedhugger stod for at skulle rejse til Paris for at gå på universitetet. Men broder Kącki viede sig i stedet til tjenesten for Jehova. Han var nidkær og lejede for egne midler nogle sale i Poznań hvor han holdt opmuntrende bibelske foredrag. Som følge heraf var antallet af tilstedeværende ved mindehøjtiden i Poznań i 1924 steget til 91. Samme år havde 281 været til stede i Warszawa, og 625 i 13 andre byer — og her er kun de grupper talt med hvor der var mindst 20 til stede.
-