6, 7. (a) Hvordan kom Hitlers naziparti til magten i Tyskland? (b) Hvordan kom det konkordat som Vatikanet sluttede med Nazityskland, til at hjælpe Hitler i hans stræben efter verdensherredømmet?

⁶ Ved at blande sig i politik har den store skøge voldt menneskeheden usigelige lidelser. Tag for eksempel omstændighederne omkring Hitlers vej til magten i Tyskland — uhyggelige kendsgerninger som nogle helst så slettet af historiebøgerne. I maj 1924 havde nazipartiet 32 pladser i den tyske rigsdag. I maj 1928 var partiets repræsentation svundet ind til 12 pladser. Men så skyllede den store depression hen over verden i 1930; i kølvandet på dette fik nazisterne et bemærkelsesværdigt gennembrud, og ved valget i juli 1932 besatte de 230 af rigsdagens 608 pladser. Snart efter kom tidligere rigskansler Franz von Papen, en pavelig ridder, nazisterne til hjælp. Ifølge historikerne havde von Papen visioner om et nyt Helligt Romersk Rige. Hans egen korte embedstid som rigskansler havde været en fiasko, og nu håbede han at vinde magt gennem nazisterne. I januar 1933 havde han sikret industrimagnaternes støtte til Hitler, og gennem et net af intriger lykkedes det ham at få Hitler udnævnt til rigskansler den 30. januar 1933. Han blev selv udnævnt til vicekansler og blev brugt af Hitler til at vinde støtte i de katolske områder af Tyskland. Inden for to måneder efter sin magtovertagelse opløste Hitler rigsdagen, sendte tusinder af oppositionsledere i koncentrationslejre og indledte en åbenlys undertrykkelse af jøderne.

⁷ Den 20. juli 1933 røbede Vatikanet sin interesse for nazismens voksende magt ved at lade kardinal Pacelli (den senere pave Pius XII) i Rom underskrive et konkordat mellem Vatikanet og Nazityskland. Von Papen underskrev dokumentet på Hitlers vegne, og Pacelli tildelte ved denne lejlighed von Papen en høj pavelig udmærkelse, Piusordenens storkors.b Tibor Koeves omtaler dette i sin bog Satan in Top Hat, og siger: „Konkordatet var en stor sejr for Hitler. Det gav ham den første moralske støtte fra omverdenen, og dét fra højeste sted.“ Konkordatet krævede at Vatikanet skulle trække sin støtte tilbage fra det katolske centrumparti i Tyskland og således sanktionere Hitlers totalitære etpartistat.c Og artikel 14 i konkordatet lød: „Udnævnelse af Ærkebiskopper, Biskopper og deslige vil kun ske, efter at den af das Reich indsatte Ledelse tilbørligt har forvisset sig om, at der ikke er Tvivl om den almindelige politiske Indstilling.“ Ved udgangen af 1933 (der af pave Pius XI var blevet udråbt til et „helligt år“) var Vatikanets støtte en væsentlig faktor i Hitlers stræben efter verdensherredømmet.

8, 9. (a) Hvordan reagerede Vatikanet såvel som Tysklands katolske kirke og dens præster på det nazistiske tyranni? (b) Hvilken erklæring udsendte de katolske biskopper i Tyskland ved begyndelsen af den anden verdenskrig? (c) Hvad har religionens forhold til den politiske verden medført?

⁸ Skønt en lille håndfuld præster og nonner protesterede mod Hitlers grusomheder — og kom til at lide for det — støttede Vatikanet såvel som Tysklands katolske kirke og dens hær af gejstlige enten aktivt eller stiltiende det nazistiske tyranni, som de anså for at være et bolværk mod verdenskommunismens fremtrængen. Siddende lunt og trygt i Vatikanet lod pave Pius XII jødeudryddelserne og den grusomme forfølgelse af Jehovas Vidner og andre finde sted uden at gøre indsigelse. Det virker ironisk at pave Johannes Paul II under et besøg i Tyskland i maj 1987 saligkårede en enkelt katolsk præst som gik imod nazismen. Hvad foretog de andre tusinder af tyske katolske præster sig under Hitlers rædselsregimente? Et hyrdebrev som blev udsendt af de katolske biskopper i Tyskland i september 1939, ved den anden verdenskrigs udbrud, siger noget om dette. Det lyder i uddrag: „I denne afgørende time tilskynder vi vore katolske soldater til at gøre deres pligt i lydighed mod Føreren og at være rede til at ofre hele deres jeg. Vi appellerer til de troende om at forene sig i inderlig bøn om at det guddommelige forsyn må lede denne krig til et velsignet og vellykket resultat.“

[Ramme/​Illustration på side 238]

’KRIGSBØN’ FOR DAS REICH

Under denne overskrift bragtes følgende artikel i førsteudgaven af The New York Times for 7. december 1941:

„Katolske biskopper i Fulda beder om velsignelse og sejr ... Den tyske katolske bispekonference, forsamlet i Fulda, har anbefalet at der indføres en særlig ’krigsbøn’ som skal læses ved begyndelsen og afslutningen af alle gudstjenester. I bønnen anmodes Forsynet om at velsigne tyske våben med sejr og beskytte soldaternes liv og helbred. Biskopperne instruerede endvidere de katolske gejstlige om at holde en særlig søndagsprædiken mindst en gang om måneden hvori de mindedes de tyske soldater ’til lands, til vands og i luften’.“

I avisens senere udgaver var artiklen trukket tilbage. Den 7. december 1941 var den dag da Tysklands allierede, Japan, angreb den amerikanske flåde i Pearl Harbor.