Hvem vil vinde den globale magtkamp?

„SOVJET ønskede først og fremmest at tvinge os til at opgive SDI [Det strategiske Forsvarsinitiativ („stjernekrigsprojektet“)]. Jeg er overbevist om at . . . Gorbatjov er klar over at vi ikke har planer i den retning.“ Sådan udtalte Amerikas præsident, Ronald Reagan, sig efter Genèvekonferencen i november 1985.

Som det er os alle bekendt fortsætter kappestriden mellem de to supermagter. Men de står ikke alene. Mange lande støtter dem eller sympatiserer med dem, og danner derved øst-blokken (hovedsagelig kommunistisk) og vest-blokken (hovedsagelig kapitalistisk). Denne magtkamp er således af global karakter. Den berører også dig. Dertil kommer at våbenkapløbet indebærer en stadig trussel om en altødelæggende krig, der bringer din fremtid i fare — også selv om du befinder dig i et neutralt land.

Udfaldet af denne magtkamp bør derfor også interessere dig. Vil der komme en fredelig løsning? Og hvis ikke, hvem vil da vinde? Din viden om disse spørgsmål kan få indflydelse på din fremtid.

Hvordan det begyndte

Mange bøger om den nyere tids historie antyder at den nuværende kappestrid mellem øst og vest begyndte kort efter den anden verdenskrigs ophør. Bibelens historiske beretning peger imidlertid på at den er en fortsættelse af en kamp om verdensherredømmet der allerede begyndte for næsten 2300 år siden.

Hvis du har læst om det oldgræske riges historie, vil du vide at Alexander den Store gjorde Grækenland til et verdensrige. Dette var forudsagt i Bibelen af profeten Daniel. Og i overensstemmelse med profetien blev det græske verdensrige efter denne ’mægtige konges’ død i år 323 f.v.t. til sidst „delt efter himmelens fire vinde“ — mellem fire af Alexanders generaler. (Daniel 11:2-4) Af disse tog Seleukos I Nikator magten over Syrien og Mesopotamien — områder der lå nord og øst for Daniels hjemland, Juda. Ptolemaios Lagos, en anden græsk general, underlagde sig Ægypten og Palæstina, hvorved han blev hersker over et område der lå syd og vest for Seleukos Nikators domæne. På grund af deres indbyrdes placering kunne de henholdsvis betegnes som „nordens konge“ og „sydens konge“. — Daniel 11:5, 6.

„Norden“ og „syden“ blev symboler på magtfulde nationer der skulle komme til at spille en særlig rolle i profetisk sammenhæng.a Forskellige nationer har i århundredernes løb haft rollen som henholdsvis nordens og sydens konge — og de har til enhver tid svaret til de profetiske beskrivelser. Man har kunnet kende dem på deres indbyrdes rivaliseren, mens de sædvanligvis har kontrolleret områder der i nogen grad har ligget nord og syd for hinanden.

I dag svarer disse roller til betegnelserne „øst“ og „vest“, der i verdenspolitisk sammenhæng er symbolske udtryk som ikke angiver en præcis geografisk placering. De bibelske betegnelser „nord“ og „syd“ er ligeledes symbolske udtryk der ikke nødvendigvis angiver en præcis geografisk placering.

’Nordens konges’ gud

Daniel profeterede om „endens tid“ og sagde at „nordens konge“ vil ’ophøje sig selv og gøre sig større end enhver gud’ idet han ’ikke ænser sine fædres gud’. Han vil i stedet ære „fæstningernes gud . . . med guld og sølv og kostbare sten og klenodier“ før „han skal møde sit endeligt“. — Daniel 11:35-39, 45.

„Nordens konge“ er hovedsagelig ateistisk indstillet; han benægter Guds eksistens og har ofte undertrykt religionen. Når det gælder om at få international indflydelse sætter han i højere grad sin lid til oprustning og militarisme end til andre midler. Derfor bruger han en stor del af sine økonomiske ressourcer til at ’ære fæstningernes gud’. Til sammenligning forherliger vor tids „sydens konge“ ganske vist også oprustning og militarisme, men han anerkender dog andre guder, og mange af de folk der er underlagt ham er meget religiøse.

Vor tids magtkamp

Profetien peger præcist på begivenheder i vor tid, idet den siger: „Og i endens tid støder sydens konge sammen med [nordens konge], og nordens konge stormer imod ham med [militært udstyr]; og [nordens konge] vil trænge ind i landene og overskylle og drage igennem dem.“ — Daniel 11:40.

Du har sikkert lagt mærke til at „nordens konge“ siden den anden verdenskrig har udbredt sin ideologi og sin magt til et stort område, på trods af de krige der har været udkæmpet for at forhindre dette. Hvor langt han vil nå med hensyn til at „trænge ind i landene og overskylle og drage igennem dem“ må fremtiden vise, men vor tids „sydens konge“ har forsøgt at bremse hans indtrængen i den såkaldt frie verden. Disse modstridende parters ’sammenstød’ har nu udviklet sig til et hastigt voksende våben- og rumkapløb. Alt imens beskylder de hinanden for forsøg på at tilrane sig verdensherredømmet.

Daniel siger videre: „Han [nordens konge] skal herske over de skjulte skatte . . . og over alle Ægyptens klenodier. Og der vil være libyere og ætiopere i hans følge.“ (Daniel 11:43) Dette kan hentyde til naturrigdomme; vor tids „nordens konge“ har faktisk magten i områder med rigelige mængder af mineralske stoffer og olie. Han øver også en stærk indflydelse på områder uden for sit domæne som er i besiddelse af store naturrigdomme. Vi har alle grund til med interesse at lægge mærke til hvorvidt han vil opnå større kontrol over disse områder og hvor langt hans økonomiske indflydelse vil række.

Hvem vil vinde?

Hvad er det der afholder disse ’konger’ fra at udkæmpe en afgørende krig? Én væsentlig grund er at de begge frygter kernevåbnenes ødelæggelseskraft. De foretrækker at forhandle sig frem til aftaler, selv om disse sjældent bliver overholdt. Som Daniel forudsagde: „Begge disse konger er i deres hjerte besluttede på at handle ondt, og de taler løgn ved samme bord. Men det vil ikke lykkes, for enden kommer først til den fastsatte tid.“ — Daniel 11:27.

Vi er derfor interesseret i at få at vide hvad denne verdenssituation vil resultere i. Vil det lykkes for disse ’konger’ at forhandle sig frem til varig fred? Eller vil den ene besejre den anden? Ifølge profetien i Guds ord er svaret på begge spørgsmål nej! Hvorfor? Fordi en tredje ’konge’ vil besejre dem og overtage verdensherredømmet. Det vil medføre et regeringsskifte — snart!

[Fodnote]

[Illustration på side 4]

Større nationers og magtblokkes militære styrke

Kernevåben

50.000

Militært personel

11.913.000

Krigsskibe

1.350

Bombe- og kampfly

20.100

Kampvogne

95.800

Et regeringsskifte snart!

DE FLESTE har øjensynlig overset et forhold af afgørende betydning. Nemlig at de stridende nationer i kampen om verdensherredømmet ikke har taget i betragtning at der findes en myndighed og magt som er mægtigere end deres. De ignorerer den kendsgerning at „den Højeste er hersker over menneskenes rige og giver det til hvem han vil“. (Daniel 4:25) Hvem er det den almægtige Gud vælger som konge over hele jorden? Og hvornår får han overdraget verdensherredømmet?

Endnu en konge

Før Daniel udtalte profetien om ’nordens konge og sydens konge’, havde han fået dette profetiske syn vedrørende Guds udvalgte konge: „Med himmelens skyer kom en der var som en menneskesøn, og han fik foretræde for den gamle af dage [Jehova Gud] . . . Og der blev givet ham herredømme og ære og kongemagt, og alle folkeslag, folkestammer og tungemål skal tjene ham; hans herredømme er et . . . der ikke skal forsvinde, og hans rige er et som ikke vil blive ødelagt.“ — Daniel 7:13, 14.

Dette profetiske syn skildrede også på hinanden følgende verdensriger som vilddyr. Og sandt er det at „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“ — med dyrisk grusomhed. (Prædikeren 8:9) De herskende har imidlertid selv været underlagt et dyrisk herredømme — udøvet af oprørske dæmonfyrster, hvis herre er Satan. (Daniel 7:17; 10:13; jævnfør Åbenbaringen 12:9; 13:2-4.) I modsætning hertil får en der er „som en menneskesøn“ myndighed af Jehova Gud. Denne guddommeligt udnævnte regent besidder de egenskaber der bør kendetegne en der skal herske over menneskene, som oprindelig blev skabt „i Guds billede“. (1 Mosebog 1:27) Men hvem er denne regent?

Mens Jesus gik her på jorden for 1900 år siden, anvendte han betegnelsen „Menneskesønnen“ om sig selv. Han var da i bogstavelig forstand „en menneskesøn“ og han udviste til fuldkommenhed gode egenskaber som kærlighed, barmhjertighed og retfærdighed. I sin egenskab af menneskehedens nærmeste slægtning viste han sig som en virkelig ’menneskesøn’ da han gav sit liv for at løskøbe mennesker. — Mattæus 20:28; Hebræerne 2:11-17.

Jesus henviste også til Daniels profeti med ordene: „De skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed.“ Senere skildrede han sig selv med et lignende billede. Han sagde: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, . . . vil han sætte sig på sin herligheds trone.“ (Mattæus 24:30; 25:31) Jesus er ikke længere et menneske på jorden. Han har siden sin død og opstandelse i år 33 e.v.t. været en himmelsk åndeskabning i Guds billede. I modsætning til jordiske herskere er han den eneste konge „der har udødelighed, som bor i et utilgængeligt lys, hvem intet menneske har set eller kan se“. (1 Timoteus 6:16) Hans rigsregering vil ikke være præget af de dyriske egenskaber som kendetegner de onde ånder der har påvirket menneskers regeringer.

Jesus er altså den eneste konge Gud har udnævnt som sin Messias eller Kristus og som har myndighed til at herske over hele jorden. (Daniel 7:14) Det betyder at alle jordiske regeringer — „nordens konge“ og „sydens konge“ indbefattet — vil møde deres endeligt og blive erstattet af Guds rige under ledelse af Kristus. — Daniel 2:44; jævnfør Salme 2:7, 8, 12.

„Den store fyrste“ overtager magten

Jesus begyndte imidlertid ikke at herske over menneskeheden i år 33 e.v.t. Han måtte vente en tid. Først da gav Jehova ham myndighed til at ’herske midt blandt sine fjender’. (Salme 110:1, 2; Apostelgerninger 2:32-36) Daniel profeterede om dette og sagde: „Til den tid står Mikael frem, den store fyrste . . . Og der kommer en trængselstid som der ikke har været så længe der har været nationer til og frem til den tid.“ — Daniel 12:1.

Denne profeti fulgte efter Daniels udsagn om at kampen mellem „nordens konge“ og „sydens konge“ ville nå sit højdepunkt „i endens tid“. I denne fase vil en af disse ’konger’ „rykke ud i stor forbitrelse“ for at tilintetgøre mange mennesker. (Daniel 11:40, 44, 45) Da vil Mikael beslutsomt gribe ind så de kan undslippe. — Jævnfør Daniel 11:2, 3, 7, 20, 21; 12:1.

Men hvilken forbindelse har dette med Jesus? Her må vi huske at Jesus kædede Daniels profeti sammen med sin egen fremtidige indsættelse som konge. I denne sammenhæng talte han også om en ’stor trængsel’ uden sidestykke i historien. (Mattæus 24:21, 29-31) Han henviste tydeligt nok til den „trængselstid“ som Daniel omtalte i forbindelse med Mikael. (Jævnfør Mattæus 24:15; Daniel 11:31.) Jesus identificerede på denne måde sig selv som Mikael der vil stå frem som verdenshersker.

Jesus og Daniel fremsatte disse profetier i deres omtale af begivenheder der ville finde sted i „endens tid“. Disse er på bemærkelsesværdig måde indtruffet siden 1914. På det tidspunkt fik Jesus overdraget magten som konge i himmelen, og han har siden hersket midt iblandt sine fjender. — Mattæus 24:3, 7-12.

Et verdensomspændende paradis — snart!

Det er tydeligt at verdens nationer har undladt at anerkende Kristi rige. De afviser budskabet om dets oprettelse og fortsætter med at hævde deres egen suverænitet. Dette budskab lyder som dårskab i deres ører. Derfor „har ingen af denne tingenes ordnings ledere lært [Guds visdom] at kende“ i forbindelse med hans valg af Kristus som konge. Forblindede som de er af en ordning der styres af Satan og hans oprørske dæmonfyrster, modstår de det messianske rige. — 1 Korinther 2:8; jævnfør Lukas 4:5, 6; 2 Korinther 4:4.

Som Jesus forudsagde bliver de der trofast forkynder om hans rige, derfor forfulgt. Men de vil blive udsat for endnu stærkere angreb. (Mattæus 24:9, 14; Daniel 11:44, 45; jævnfør Ezekiel 38:14-16.) Jesus vil imidlertid stå frem som „kongers Konge og herrers Herre“ for at kæmpe på sit folks vegne. Denne kamp vil betyde en fuldstændig sejr for Guds udvalgte konge. De der angriber hans folk vil ’møde deres endeligt, og ingen kommer dem til hjælp’. Alle andre ’konger’ vil være knust. — Åbenbaringen 11:15, 18; 19:11, 19-21; Salme 2:1-3, 6-9.

Vi er nu langt fremme på „endens tid“, der tog sin begyndelse i 1914. Jesus sagde at den generation der oplevede begyndelsen på denne tidsperiode, også ville opleve dens afslutning. (Mattæus 24:32-34) Vi nærmer os derfor hastigt den herlige tid hvor Kristus Jesus i fuldt mål vil overtage ledelsen af alle anliggender vedrørende jorden og forene alle lydige mennesker under sin regering.

Ja, der vil snart indtræffe et regeringsskifte. Men hvad vil det komme til at betyde for dig? Det kan betyde at dit liv vil få ende sammen med de nuværende jordiske regeringer og deres tilhængere. Eller det kan — afhængigt af den kurs du vælger at følge — medføre evigt liv og sikkerhed i et jordisk paradis, opretholdt og ledet af Guds rige. For at opleve dette må du yde Kristi styre din loyale og vedvarende støtte, sammen med de millioner af Jehovas vidner der findes i hele verden.