Et spørgsmål til Jesus

Mange religiøst interesserede mennesker har den opfattelse at religion skal gøre sig gældende i politik. De mener at religion kan spille en væsentlig rolle i løsningen af menneskehedens problemer. Andre føler at religion og politik skal holdes adskilt fra hinanden. Hvad mener du om religionens rolle i politik? Bør disse to stærke kræfter gå hånd i hånd?

JESUS KRISTUS er blevet kaldt „den mest indflydelsesrige person i religionshistorien“. Forestil dig at man kunne stille ham spørgsmålet: ’Bør religion blande sig i politik?’ Hvad ville han så sige? Mens han levede på jorden, besvarede han faktisk selv spørgsmålet igennem sine ord og sine gerninger. For eksempel gav Jesus i sin kendte bjergprædiken nogle retningslinjer der ville hjælpe hans disciple til at forstå hvilken rolle de kunne spille i samfundet. Lad os se på nogle punkter fra denne berømte tale.

Kristne må være i kontakt med andre

Jesus beskrev hvilken holdning hans disciple skulle have til verden. Han sagde: „I er jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvordan skal det da gøres salt igen? Det duer ikke længere til andet end at blive smidt ud hvor folk kan træde på det. I er verdens lys. . . . I [skal] lade jeres lys skinne for folk, så de kan se jeres gode gerninger og herliggøre jeres Fader som er i himlene.“ (Mattæus 5:13-16) Hvorfor sammenlignede Jesus sine disciple med salt og med lys?

Jesu ord betyder at de kristne ikke bare skulle være som salt for en lille gruppe mennesker, men for hele verden, og at de ikke bare skulle være lys for et begrænset antal, men for alle der gerne ville se klart. Ved at bruge disse billeder viste Jesus at hans disciple ikke skulle isolere sig fra samfundet. Hvordan kan vi sige det?

Jo, tænk på dette: Salt har ikke nogen virkning på maden hvis det ikke kommer ned i maden. En lampe kan ikke oplyse et lokale hvis den bliver holdt borte fra lokalet. Jesus befalede derfor aldrig sine disciple at flytte ud til en fjern afkrog af jorden og bosætte sig i lukkede samfund. Han tilskyndede dem heller ikke til at leve i isolation bag religiøse institutioners mure. Nej, ligesom salt skal i berøring med maden, og en lampe skal være inde i det rum den skal oplyse, sådan må kristne være i kontakt med andre for at kunne påvirke deres liv.

„Ikke en del af verden“

Men den vejledning Jesus gav sine tjenere om at de skulle være i kontakt med deres medmennesker, giver anledning til et vigtigt spørgsmål om kristnes forhold til politik. Kort før sin død havde Jesus nemlig bedt til Gud for sine disciple: „Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men om at våge over dem på grund af den onde. De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Johannes 17:15, 16) Hvordan kan kristne undgå at være en del af verden hvis de samtidig skal være aktive i deres lokalsamfund? For at finde ud af det er der tre andre spørgsmål vi må finde svaret på:

• Hvordan forholdt Jesus sig til politik?

• Hvordan skal kristne forholde sig i dag?

• Hvilken virkning har det kristne budskab på et samfund?

[Tekstcitat på side 4]

Jesus gjorde det klart at hans disciple ikke skulle isolere sig fra samfundet

Hvordan forholdt Jesus sig til politik?

I DE fire evangelier omtales flere begivenheder i Jesu tjeneste hvor han blev konfronteret med spørgsmålet om politik. For eksempel: Kort efter at han som 30-årig var blevet døbt, tilbød Djævelen ham stillingen som verdens hersker. Senere ønskede en folkemængde at gøre ham til konge. Og endnu senere prøvede nogle at gøre ham til politisk aktivist. Hvordan reagerede Jesus? Lad os se nærmere på begivenhederne.

Verdens hersker. Evangelierne fortæller at Djævelen tilbød Jesus herredømmet over „alle verdens riger“. Tænk hvor meget godt Jesus kunne have udrettet for den lidende menneskehed hvis han havde siddet inde med den magt en verdenshersker har! Kunne en politisk interesseret person som var oprigtigt optaget af menneskehedens vel, modstå sådan et tilbud? Jesus afviste det. — Mattæus 4:8-11.

Konge. Mange der levede på Jesu tid, ønskede desperat at få en hersker som kunne løse alle deres økonomiske og sociale problemer. Alt det Jesus kunne gøre, gjorde indtryk på dem, og de ville gerne have ham til at deltage i den politiske proces. Hvordan reagerede han på det? Apostelen Johannes skriver: „Jesus vidste at de stod i begreb med at komme og gribe ham for at gøre ham til konge, og derfor trak han sig igen tilbage til bjerget, helt alene.“ (Johannes 6:10-15) Det stod klart at Jesus nægtede at lade sig inddrage i politik.

Politisk aktivist. Læg mærke til noget der skete nogle få dage inden Jesu død. Nogle disciple af farisæerne, der var tilhængere af løsrivelse fra Romerriget, henvendte sig til Jesus sammen med nogle herodianere, medlemmer af et politisk parti der var tilhængere af Rom. For at tvinge ham til at tage et politisk standpunkt spurgte de ham om jøderne skulle betale skat til Rom.

Markus fortæller hvordan Jesus svarede: „’Hvorfor sætter I mig på prøve? Kom med en denar til mig, så jeg kan se den.’ De kom med en. Og han sagde til dem: ’Hvis billede og indskrift er dette?’ De sagde til ham: ’Kejserens.’ Så sagde Jesus: ’Tilbagebetal kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.’“ (Markus 12:13-17) I en kommentar til det svar Jesus gav, fremsættes denne konklusion i bogen Church and State — The Story of Two Kingdoms: „Han nægtede at påtage sig rollen som en politisk messias, og han trak en klar grænse mellem det der tilkom kejseren, og det der tilkom Gud.“

Jesus var ikke ufølsom over for problemer som fattigdom, korruption og uretfærdighed. Bibelen viser at han var dybt berørt af den elendighed han så blandt mennesker omkring sig. (Markus 6:33, 34) Alligevel iværksatte han ikke en kampagne som skulle befri verden for al uretfærdighed, til trods for at nogle prøvede at få ham til at tage stilling i den tids kontroversielle spørgsmål.

Eksemplerne viser klart at Jesus nægtede at lade sig inddrage i politik. Men hvad så med kristne i dag? Hvordan bør de forholde sig?

Hvordan skal kristne forholde sig i dag?

SANDE kristne i dag tager ikke del i politik. Hvorfor ikke? Fordi de følger Jesus som deres forbillede. Om sig selv sagde han: ’Jeg er ikke en del af verden.’ Og om sine disciple sagde han: ’I er ikke en del af verden.’ (Johannes 15:19; 17:14) Overvej følgende grunde til at kristne ikke skal deltage i politik.

1. Menneskers evner er begrænsede. Bibelen gør opmærksom på at vi mennesker hverken har evne eller myndighed til at styre uafhængigt af Gud. Profeten Jeremias skrev: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ — Jeremias 10:23.

Ligesom vi mennesker ikke er skabt til at kunne flyve, sådan er vi heller ikke skabt til at kunne styre, eller regere, på egen hånd. Om de begrænsninger menneskers styre har, siger historikeren David Fromkin: „Regeringer består af mennesker; derfor kan de begå fejl, og deres fremtid er uvis. De kan udøve en vis magt, men den er begrænset.“ (The Question of Government) Forståeligt nok advarer Bibelen os imod at sætte vores lid til mennesker! — Salme 146:3.

2. Onde ånder øver indflydelse i dag. Da Satan Djævelen tilbød Jesus herredømmet over hele jorden, benægtede Jesus ikke at denne havde magt til at tilbyde ham alle jordens riger. Ved en senere lejlighed kaldte Jesus ligefrem Satan for „verdens hersker“. Og nogle år senere omtalte apostelen Paulus Satan som „denne tingenes ordnings gud“. (Johannes 14:30; 2 Korinther 4:4) Til sine medkristne skrev Paulus: „For os er kampen . . . imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske.“ (Efeserne 6:12) Ja, de sande verdensherskere er onde ånder som opererer i det skjulte. Hvordan bør det påvirke vores syn på politik?

Tænk over denne sammenligning: Ligesom små både bliver ført med af stærke strømme i havet, sådan bliver denne verdens politiske systemer ført af stærke, usynlige ånder. Og ligesom søfolkene ikke kan gøre ret meget for at kæmpe imod de stærke strømme, kan politikerne heller ikke stille meget op imod de onde ånders indflydelse. De onde kræfter er besluttede på at ødelægge menneskene og bringe ’veer’ over jorden. (Åbenbaringen 12:12) Virkelige forandringer kan derfor kun gennemføres af en der er stærkere end Satan og hans dæmoner. Kun Jehova Gud selv kan gøre dette. — Salme 83:18; Jeremias 10:7, 10.

3. Sande kristne ser hen til Guds rige. Jesus og hans disciple vidste at Gud selv, når hans tid er inde, vil indføre et styre som vil herske over jorden fra himmelen. Bibelen kalder dette styre for Guds rige og viser at Jesus Kristus er udpeget til at være dets konge. (Åbenbaringen 11:15) Fordi dette rige vil få betydning for alle mennesker, gjorde Jesus „den gode nyhed om Guds rige“ til hovedtemaet i sin forkyndelse. (Lukas 4:43) Han lærte også sine disciple at bede til Gud: „Lad dit rige komme.“ Hvorfor det? Jo, når dette rige hersker, vil Guds vilje med sikkerhed ske både i himmelen og på jorden. — Mattæus 6:9, 10.

Hvordan vil det da gå med denne verdens regeringer? Bibelen svarer at regeringerne „på hele den beboede jord“ vil blive fjernet. (Åbenbaringen 16:14; 19:19-21) Hvis man oprigtigt tror at Guds rige snart vil fjerne denne verdens politiske systemer, er det mest logisk at man lader være med at støtte disse systemer. Hvis man prøver at holde sammen på en regering som mennesker står bag, tager man i realiteten standpunkt imod Gud.

Sande kristne deltager altså ikke i politik — men betyder det at de ikke interesserer sig for at gøre godt og forbedre de samfund de lever i? Overvej det svar der gives i den næste artikel.

[Tekstcitat på side 7]

Jehovas Vidner arbejder ikke for reformer ad politisk vej, men støtter aktivt Guds rige

Hvilken virkning har det kristne budskab på et samfund?

I DE foregående artikler har vi set på hvorfor sande kristne ikke tager del i politik. Men hvordan kan kristne vise at de er interesseret i at forbedre forholdene i de samfund de lever i? Blandt andet ved at følge Jesu befaling: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ — Mattæus 28:19, 20.

Der er en forbindelse mellem det at følge Jesu befaling til at ’gøre disciple’ og det at være „jordens salt“ og „verdens lys“. (Mattæus 5:13, 14) Hvilken forbindelse er der? Og når kristne følger dette, hvilken virkning vil det da få på et samfund?

Det kristne budskab virker bevarende og oplysende

Salt virker konserverende; det kan hindre at noget fordærves. Sådan kan det budskab som Jesus sagde at hans disciple skulle bringe ud til alle nationer, også virke ’konserverende’, eller bevarende. De der tager imod Jesu lære og følger dens principper, bliver beskyttede mod det moralske fordærv der er så udbredt i dag. Hvordan? De lærer at holde sig fra sundhedsskadelige vaner som rygning, og de tillægger sig egenskaber som kærlighed, fred, langmodighed, venlighed og godhed. (Galaterne 5:22, 23) Med disse egenskaber er de til stor gavn for samfundet. Når kristne giver andre del i dette ’bevarende’ budskab, yder de et samfundsgavnligt bidrag.

Hvad så med sammenligningen med lys? Ligesom månen reflekterer lyset fra solen, sådan reflekterer Kristi disciple det „lys“ der kommer fra Jehova Gud. Det gør de i kraft af det oplysende budskab de forkynder, og de gode gerninger de gør. — 1 Peter 2:12.

Jesus pegede på endnu en lighed mellem det at sprede lys og det at være en discipel: „Man tænder ikke en lampe for at sætte den under målekarret, men man sætter den på standeren, og så skinner den for alle som er i huset. På samme måde skal I lade jeres lys skinne for folk.“ Når en tændt lampe står på en stander, kan den ses af alle som er i nærheden. Sådan skal de kristnes forkyndelse og deres gode gerninger tydeligt kunne ses af alle som bor i deres nærhed. Hvorfor? For at de der ser de gode gerninger, kan give ære til Gud, ikke til de kristne. — Mattæus 5:14-16.

Et fælles ansvar

Da Jesus sagde „I er verdens lys“ og ’lad jeres lys skinne’, talte han til alle sine disciple. Hans befaling kan ikke opfyldes af nogle få enkeltpersoner som findes spredt i forskellige trossamfund. Nej, det er alle de troende der er ’lyset’. Over syv millioner Jehovas Vidner, som bor i mere end 235 lande, ser det som et fælles ansvar at besøge deres medborgere for at give dem del i det budskab Jesus ønsker at hans disciple skal forkynde.

Hvilket tema har Jehovas Vidners budskab? Da Jesus udtalte sin missionsbefaling, sagde han ikke at hans disciple skulle forkynde sociale eller politiske reformer, arbejde for en forening af stat og kirke eller tale for andre sekulære ideologier. Nej, han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ (Mattæus 24:14) Sande kristne i dag er lydige mod det Jesus har befalet dem, og bliver derfor ved med at tale med andre om Guds rige — den eneste regering der kan gøre ende på Satans onde system og indføre en retfærdig ny verden.

Når man læser beretningen i Bibelens evangelier, er der to vigtige sider af Jesu tjeneste der falder i øjnene, og begge har betydning for hvordan sande kristne skal forholde sig i dag. De behandles i den næste artikel.

Sand kristen og god samfundsborger — kan man være begge dele?

JESU tjeneste havde to særlige kendetegn. Hvilke? For det første: Det han søgte at forandre, var det enkelte menneskes hjerte, ikke de politiske institutioner. Læg for eksempel mærke til hvad han understregede i sin bjergprædiken. Lige før han talte om at være som salt og som lys, sagde han at den sande lykke tilhører dem som „erkender deres åndelige behov“. Han tilføjede: „Lykkelige er de der har et mildt sind, . . . de rene af hjertet, . . . de som stifter fred.“ (Mattæus 5:1-11) Jesus hjalp sine disciple til at forstå hvor vigtigt det er at rette sin tankegang og indstilling ind efter Guds normer for hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, og hvor meget det betyder at tjene Gud af hele sit hjerte.

For det andet: Når Jesus så menneskers lidelser, viste han sin store medfølelse ved at afhjælpe deres elendighed. Men han gjorde det ikke til sit mål at fjerne alle lidelser. (Mattæus 20:30-34) Han helbredte syge, men sygdom blev ved med at være en del af livet. (Lukas 6:17-19) Han lindrede de undertryktes byrder, men uretfærdighed blev ved med at volde lidelser. Han gav sultne mad, men hungersnød plagede stadig menneskeheden. — Markus 6:41-44.

At ændre hjerter og lindre lidelser

Hvorfor lagde Jesus hovedvægten på at ændre hjerter i stedet for at forandre institutioner og lindre nøden i stedet for at fjerne lidelserne? Jo, han vidste at der ville komme en tid hvor Gud ved sit rige ville lade alle de jordiske regeringer forsvinde og fjerne årsagerne til alle lidelser. (Lukas 4:43; 8:1) Da hans disciple på et tidspunkt foreslog ham at bruge mere tid på at kurere de syge, sagde Jesus derfor til dem: „Lad os gå et andet sted hen, til småbyerne heromkring, så jeg også kan forkynde dér, for det er med det formål jeg er gået ud.“ (Markus 1:32-38) Jesus lindrede mange menneskers fysiske lidelser, men det vigtigste for ham var at forkynde og at undervise i Guds ord.

I den forkyndelse Jehovas Vidner udfører i dag, har de som mål at efterligne Jesus. De søger at lindre andres lidelser ved at give praktisk hjælp til enkeltpersoner som har behov. Men Jehovas Vidner prøver ikke på at fjerne al uretfærdighed i verden. De tror på at Guds rige vil udslette årsagerne til alle lidelser. (Mattæus 6:10) Ligesom Jesus søger de at ændre hjerter, ikke politiske institutioner. Denne virkemåde er realistisk, for menneskenes største problemer er ikke politiske men moralske.

Gode samfundsborgere

Jehovas Vidner ser det imidlertid også som deres kristne pligt at være gode samfundsborgere. De viser staten og dens repræsentanter respekt. Både i deres publikationer og i deres forkyndelse opfordrer de andre til at være lovlydige. Men hvis en myndighed forlanger noget der strider imod Guds bud, kan Jehovas Vidner ikke følge dens krav. De vil ’adlyde Gud som deres hersker mere end mennesker’. — Apostelgerninger 5:29; Romerne 13:1-7.

Jehovas Vidner besøger alle der bor i deres lokalsamfund, og tilbyder dem gratis bibelundervisning. Denne undervisning, som taler til de enkeltes hjerte, har fået millioner af mennesker til at forandre deres liv. Hvert år er der flere hundrede tusind mennesker som får hjælp til at overvinde rygning, misbrug af alkohol og stoffer, hasardspil, seksuel promiskuitet og andet der kan skade dem. De er blevet gode og moralsk ansvarlige samfundsborgere fordi de har lært at anvende Bibelens principper i deres liv. — Se artiklen „Bibelen forandrer folks liv“ på side 18 i dette blad.

Denne bibelundervisning hjælper desuden de enkelte i en familie til at få større respekt for hinanden og kommunikere bedre — det gælder mellem ægtefæller, mellem forældre og børn og mellem børnene indbyrdes. Disse faktorer giver stærkere sammenhold i familierne. Og når familierne bliver styrket, bliver samfundet også styrket.

Efter at have set de punkter vi har gennemgået i disse artikler, hvad mener du da: Støtter Bibelen dem der blander religion og politik? Svaret er klart nej. Men skal sande kristne være gode samfundsborgere? Ja, det skal de. Hvordan kan de blive det? Ved at følge Jesu bud om at være som salt og som lys for verden.

De der bestræber sig for at følge de gode og praktiske råd Jesus gav, vil gavne både sig selv, deres familie og det samfund de bor i. De lokale Jehovas Vidner vil med glæde give dig flere oplysninger om den bibelundervisning der i øjeblikket tilbydes der hvor du bor.a

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 10]

Jesus søgte at forandre menneskers hjerte, ikke politiske institutioner

[Tekstcitat på side 11]

Jehovas Vidner ser det som deres pligt at være gode samfundsborgere