Politisk engagement — En del af evangelieforkyndelsen?

IFØLGE Joachim Meisner, ærkebiskop af Köln og tidligere en fremtrædende østtysk gejstlig, er det „kætteri at sige at politik er et smudsigt foretagende, at man får snavsede hænder af det“. I et interview i 1989 udtalte han: „Politik er en af livets realiteter og dermed en opgave der hører under vor evangelieforkyndelse. Dette må vi se som en udfordring. Vi må i positiv forstand infiltrere alle politiske institutioner, fra fagforeninger og faglige organisationer til de politiske partier, så der i disse bevægelser og partier skabes et fundament af kristen beskaffenhed, hvorfra der kan rekrutteres personligheder som i ledende stillinger kan præge Tysklands og Europas politik.“

Følgende citater fra det førende tyske dagblad Frankfurter Allgemeine Zeitung viser at mange europæiske gejstlige — katolikker såvel som protestanter — er enige med Meisner:

„Allerede seks dage efter at være blevet valgt [i oktober 1978] bekendtgjorde [paven] at han som østeuropæer ikke agtede at slå sig til tåls med tingenes tilstand i Europa. . . . Nogle antog dette for at være en prædiken, men det var en politisk programerklæring.“ — November 1989.

„Nogle steder [i Tjekkoslovakiet] vandt kirken stor anseelse som forkæmper under systemskiftet. Således gik studerende ved præsteseminariet i Litoměrice, en domkirkeby i det nordlige Bøhmen, . . . i spidsen for den ikkevoldelige revolution i november sidste år.“ — Marts 1990.

„Den ugentlige fredsbøn i Nikolai-kirken — som gennem ti år er blevet holdt uden at vække opsigt — blev i år pludselig symbol for omvæltningen, den fredelige revolution i DDR. . . . Talløse præster og lægfolk fra sognene tager regelmæssigt del i de påfølgende demonstrationer.“ — December 1989.

I føromtalte interview bemærkede ærkebiskop Meisner også: „Vi kan ikke forvente at der daler kristne politikere ned til os fra himmelen . . . Jeg bliver aldrig træt af at tilskynde unge kristne . . . til at tage del i det politiske liv, [og] til de ældre siger jeg: ’I må ikke lade et valg passere uden at have blandet jer i det.’“

I tråd hermed var der i marts 1990 nitten gejstlige blandt det østtyske folkekammers nyvalgte medlemmer. Også i regeringen var religionen stærkt repræsenteret. Avisen Nassauer Tageblatt skrev om den ene af de tre gejstlige i regeringen, nemlig forsvarsministeren, den erklærede pacifist Rainer Eppelmann: „Mange i borgerbevægelsen anser ham for at være en af den fredelige revolutions fædre.“

De hundredtusinder af Jehovas vidner i Østeuropa glæder sig over deres øgede religionsfrihed, men de benytter den ikke til at blande sig i politiske og samfundsmæssige stridigheder. I overensstemmelse med befalingen i Mattæus 24:14 om at forkynde evangeliet følger de Jesu eksempel og undgår ethvert engagement i menneskers politik, alt imens de nidkært forkynder den gode nyhed om Guds rige som menneskehedens eneste håb. Kristenhedens præsteskab — både i Østeuropa og andre steder — ville gøre klogt i at handle på samme måde. — Johannes 6:15; 17:16; 18:36; Jakob 4:4.