Står Gud bag?

Nogle trossamfund ser stort på princippet om kristen neutralitet og har ladet de mange års undertrykkelse af religionen i Østeuropa forlede dem til aktivt engagement i politik. Hertil bemærker den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung at „de kristne ubestridt har medvirket til forandringerne i Øst“, og tilføjer: „Deres andel må afgjort ikke undervurderes.“ Avisen uddyber dette med nogle eksempler: „I Polen allierede religionen sig med folket, og kirken blev en hårdnakket modstander af regeringspartiet; i DDR gav kirken anderledestænkende et fristed og lod dem benytte kirkens bygninger til organisationsformål; i Tjekkoslovakiet mødtes kristne og demokrater i fængselet, lærte at sætte pris på hinanden og indledte til sidst et samarbejde.“ Selv i Rumænien, hvor „kirkerne havde været Ceauşescu-regimets trofaste vasaller“, var det arrestationstruslen mod præsten Laszlo Tökes der udløste revolutionen.

Vatikanet havde også en finger med i spillet. Tidsskriftet Time kommenterede i december 1989: „Gorbatjovs ikke-interventionspolitik var ganske vist den umiddelbare årsag til den kædereaktion af befrielse der er fejet gennem Østeuropa i de seneste måneder, men Johannes Paul fortjener en stor del af æren for den dybereliggende årsag. . . . I sine taler i 1980’erne slog han gang på gang til lyd for et genforenet Europa fra Atlanterhavet til Uralbjergene, med den kristne tro som ledetråd.“ Da han besøgte Tjekkoslovakiet i april 1990, udtrykte han sine sædvanlige forhåbninger om at hans besøg ville åbne nye døre mellem Øst og Vest. Han bekendtgjorde planer om en synode for europæiske biskopper i den hensigt at lægge en strategi der kunne realisere hans vision om „et Europa forenet på grundlag af dets kristne rødder“.

Den protestantiske Nikolai-kirke i Leipzig — et symbol på den politiske omvæltning i Tyskland